Det lyder utroligt men byen med Aros, domkirken og Tivoli Friheden har faktisk aldrig været på turisternes top 10 over mest besøgelsesværdige byer i Danmark, skriver Jyllands Posten Aarhus.
Det er der nu lavet om på i følge en ny undersøgelse fra netsiden Tripadviser.com hvis nye rangliste udelukkende er baseret på brugernes holdning, hvilket tæller imponerende 260 millioner på verdensplan.
Spørger man disse brugere, hvor de helst vil hen, når de besøger Danmark, har de altså fået en lyst til at se landets næststørste by, hvilket de ellers ikke tidligere har haft.
Det vækker naturligvis begejstring hos direktør i VisitAarhus, Peer H. Kristensen:
"Det er meget positivt for byen, at vi på relativt kort tid har taget et stort spring fremad på en liste, som mange tusinde turister bruger som inspiration, når de skal beslutte sig omkring ferier og rejsemål," siger han til Jyllands Posten Aarhus.
VisitAarhus har forud for det positive resultat haft et samarbejde med Seismonaut Tourism og Erhvervsakademiet for Midtjylland netop med henblik på at blive mere synlige på netop Tripadviser.com.
Listen er som følger:
1. København
2. Horsens
3. Skagen
4. Aarhus
5. Vejle
6. Kolding
7. Silkeborg
8. Odense
9. Frederiksberg
10. Aalborg
Kilde: Jyllands Posten Aarhus
Hvis det står til den canadiske borgmesterkandidat i Toronto, Sarah Thomson, er det politikernes problem, hvis borgerne ikke har et ordentligt sexliv. Det er nemlig den bedste kur i mod stress, og netop stress er, hvad borgerne har fået ud af den politik, hendes modstander, Rob Ford, har ført:
”Det er nemt at se, at øget stress fra den politiske hårdknude kombineret med en aldrende befolkning, hvis indkomst skrumper ind, forårsager stor frustration hos mange borgere i Toronto. Stress hos ældre kan føre til rejsningsproblemer, hvilket fører til mere stress, hvilket skaber meget ulykkelige borgere, siger hun i en pressemeddelelse,” skriver hun ifølge dagens.dk i en pressemeddelelse.
Mens byens yngre borgere må forventes at kunne klare det selv, er Sarah Thomson mere bekymret for byens ældre borgere. Derfor er hun klar til at tilbyde dem gratis viagra-piller, hvis det kan hjælpe på sexlysten og dermed give dem mindre stress i hverdagen.
Derudover har den lettere specielle borgmesterkandidat også bilfire ”lege-veje” til børn samt gratis offentlig transport til studerende og ældre på programmet.
Idéen med de gratis viagra-piller er i øvrigt inspireret fra Mexico City, hvor man har haft succes med at udlevere gratis viagra til fattige ældre.
Kilde: Dagens.dk