En ny sæson af Familien fra Bryggen blev i går, torsdag, skudt i gang. Det var et afsnit, som i den grad handlede om nye familiemedlemmer - der var fokus på den baby, som Geggo venter, men der kom også en lille ny hund ind i familien.
Det kan du se i klippet fra TV3 oven over.
Her tager Linse og mor Ann ind til Dyreværnet, som har fundet et ny hund til Mopper, efter hendes gamle hund Pixie blev fjernet.
En dejlig nem hund
På vej ind til Dyreværnet er Linse meget spændt på, hvordan den ny hund er:
- Jeg får helt sommerfugle i maven på dine vegne, for jeg glæder mig sådan til at se hende, siger Linse på vej ind for at besøge den ny hund.
Men hun behøver ikke at være nervøs, det er kærlighed ved første blik.
Mopper synes straks om den lille hund, som hedder Tanja. Den er kælen, sød og en rigtig sengehund, hvilket Mopper er meget glad for, hun elsker nemlig at putte med sin hund.
- Det er en dejlig følelse, at jeg igen har et dyr, siger mor Ann.
Alt tegner altså lyst for den nye hund Tanja og dens ejer - over de næste mange torsdag kan du på TV3 klokken 20 se, hvordan det nye forhold udvikler sig.