Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

En palæstinenser forgiftede Arafat

En palæstinensisk efterretningschef siger, at Israel stod bag drabet på Arafat med hjælp af en palæstinenser.

10. juli 2012 kl. 15:40
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Israel har afvist ethvert ansvar for Yasser Arafats død.
Israel har afvist ethvert ansvar for Yasser Arafats død. Foto: AP Photo/Majdi Mohammed / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Den tidligere palæstinenserleder Yasser Arafat blev dræbt af en palæstinenser, der optrådte på vegne af Israel, oplyser den palæstinensiske tidligere efterretningschef Taufik Tirawi tirsdag til palæstinensisk radio.

- En person, der har været benyttet af Israel, har givet Arafat gift, siger han og tilføjer, at man nu søger efter en palæstinensisk forræder.

Tirawi står i spidsen for et udvalg, der har til opgave at efterforske omstændighederne ved Arafats død i november 2004 på et militærhospital i udkanten af Paris.

Et laboratorium i Schweiz har i forbindelse med en undersøgelse af ​​Arafats personlige ejendele - særligt hans underbukser - fundet forhøjede niveauer af det radioaktive stof polonium.

Det står ikke klart, om Arafat blev forgiftet med fuldt overlæg i 2004.

Den ansvarlige forsker, Francois Bochud, sagde i sidste uge, at kun en undersøgelse af Arafats jordiske rester vil kunne give sikkerhed.

Den tidligere PLO-chefs dødsårsag er aldrig blevet helt fastlagt. Israel har afvist ethvert ansvar for hans død.

Den Palæstinensiske Selvstyremyndighed har indvilliget i en opgravning af Arafat. Hun har bedt om rapporter i medierne, direktør for en jordansk hospital, Abdallah al-Bashir, med den medicinske behandling af Arafats død.

Han vil i løbet af de næste par dage komme til Ramallah, ligesom han også vil tage kontakt med det strålehygiejniske "Institut de Radiophysique" ​​i Lausanne, hedder det.

/ritzau/dpa

Læs også: Nægtede sex for penge og blev halshugget

Læs også: Politiker og hans treårige søn skudt og dræbt

Læs også: Muslim-kritisk instruktør sendt i fængsel

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites