En dræbt efter nytårsskyderi i Canada
Et skyderi til en nytårsfest i den canadiske by Calgary kostede en person livet og sårede yderligere seks.
Henter afspiller ...
/ritzau/


En nytårsfest i den canadiske by Calgary endte tragisk, da en eller flere personer til festen begyndte at skyde omkring sig. En person blev dræbt og yderligere seks blev såret.

Det er stadig uklart, hvorfor skudepisoden fandt sted. Men politiet anser hændelsen for at være et enkeltstående tilfælde.

- Motivet bliver stadig efterforsket. Det er uklart, hvad motivationen for denne hændelse var, siger Quinn Jacques, vicepolitiinspektør fra Calgary politi.

Skudepisoden har efterladt samfundet i sorg, og en lokal imam udtaler på vegne af den afdødes familie, at de er chokerede over, at det endnu ikke er lykkedes at identificere gerningsmanden.
Medvirkende: Dansk tilrettelæggelse: Nicoline Lärka Sørensen

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.