Anders Fogh Rasmussen

- Statsministeren var klædt i en klassisk kombination af sort jakke, hvid skjorte og rødt slips. Det var dog ikke kedeligt - nærmere knivskarpt. Men slipset var for bredt. Det lignede, at han havde lånt det af en fodboldspiller. Jeg synes efterhånden, han ser lidt udbrændt ud, måske fordi valgkampen har været hårdere, end han havde forestillet sig. Men han var trods alt velklippet, slank, pæn og nydelig.

Helle Thorning-Schmidt

- Helle er min topscorer. Hun var klædt i en rigtig verdensdame-uniform, men med et afslappet, skandinavisk islæt. Den røde skjorte signalerer hendes politik, og farven klæder hende godt. Den ternede grå jakke var lige lovlig konservativ, men samtidig trendy. Hun prøver ikke for hårdt på at skille sig ud, men ser bare tjekket og dejlig ud. Jeg synes hun havde en pæn og afdæmpet makeup, og så var det godt, at hun holdt håret væk fra ansigtet. Det er et meget ærligt og troværdigt statement.

Pia Kjærsgaard

- Pia plejer at gøre det rimelig godt. Men i dag havde hun fået en ekstremt krøllet hvid skjorte på. Jakkesættet var ellers meget klassisk, men for at det skal virke efter hensigten og udstråle renhed og enkelthed, skal det altså være nystrøget. Hendes asymmetriske pandehår var et sødt forsøg, men det virkede kikset og umoderne. Det var dog en nydelig føntørring. Det er også lang tid siden, det var smart med så meget perlemor i læbestiften, men det kan hun måske rette op på inden næste valgkamp.

Bendt Bendtsen

- Bendt mindede mig om en bankdirektør i Jyske Bank - altså en af dem ovre i Jylland. Men det er positivt ment. Når jeg ser på ham, får jeg lyst til at sætte mine penge i hans bank, for han ligner en, der kan få dem til at avle. Men korrektheden kan næsten virke skræmmende. Han er jo et Lego-menneske. Heldigvis for ham har han lært sig at gøre ligesom Helena Christensen og hele tiden trække lidt på smilebåndet. Det er en super cool ansigtsløftning uden kniv - og det virker.

Margrethe Vestager

- Margrethe var ballets trendy dronning - eller ville i hvert fald gerne være det. Hun går lige til stregen, når det kommer til at sætte kulør på, og forstår at holde balancen. Men hun risikerer, at folk glemmer at lytte til, hvad hun siger. Det var et meget avanceret smykke, hun havde valgt - det lignede noget, hun havde lånt af Suzanne Brøgger til en julefrokost. Jeg kan godt lide, at hun ikke vælger at farve sit hår, nu hvor de grå stænk er begyndt at melde sig. Det klæder hende og viser, at hun ikke prøver at skjule noget.

Villy Søvndal

- Villy var den eneste mandlige politiker uden slips, og det er vel nærmest en mærkesag for ham. Men når han så har meldt ud, at han går efter en økonomisk ministerpost, så bliver jeg lidt bekymret. Personligt ville jeg ikke turde overlade mine penge til en mand uden slips. Jeg plejer at kalde ham den grå eminence . Han ligner jo en, der lige er kommet ud af rygerummet. Der er absolut intet at kigge på - så hvis folk ikke holder tissepause, hører de nok efter, når han kommer på. Men jeg tror nu, han får meget sympati på den der no bullshit -kultur, han repræsenterer.

Naser Khader

- Naser er fuldstændig anderledes. Helt eksotisk. Men nu kommer han jo også fra langt syd for Flensborg. I forhold til at han trods alt er en mand, var det en ren farveeksplosion. Så vidt jeg kunne se, var der nuancer af både blå, grøn, sort, hvid og grå i hans tøj, og der var striber på både slips, skjorte og jakke. Jeg blev helt svimmel af at kigge på ham - og det selvom jeg kun så toppen. Jeg tør slet ikke tænke på, hvilke sko han havde på. Men det var godt forsøgt - der var noget at kigge på, og han bærer det godt med det oliven-skær, han har i huden. I forhold til Ny Alliances bagland burde han nok have valgt noget 20 procent mere konservativt.

Line Barfod

- Line havde mod min forventning valgt at tage farve på. Hendes petroleumsfarvede tørklæde var vældigt moderne, men jeg går ud fra, det var et rent tilfælde. Jeg tvivler på, at hun ville ofre så meget som 25 ører på en stilkonsulent. Men tørklædet var fantastisk, og det er udelukkende det, hun får sine stjerner for. Det der halv-bobbede halvfjerdser-hår kan jo ikke tilskrives nogen retro-bølge. Det er hverken moderne eller klædeligt. Hun er ikke lige typen til at få pumpet restylane i læberne, men hun kunne lære noget af Helena Christensen. Alle de sympatiske holdninger ville virke bedre, hvis de kom ud med mundvigende opad.

Bodil Kornbek

- Bodil var helt i bund. Hun lignede bare ikke en politiker - måske fordi hun ikke har sin daglige gang på Christiansborg. Det dur bare ikke at troppe op med sådan en Posh Spice -klipning. Og den solgule top var bare dårlig timing til en partilederdebat søndag aften i november, når det lige er begyndt at sne. Og kombineret med et alt for hidsigt kropssprog og et totalt dominerende smykke er solgul bare skidt. Det burde hun have forudset. Nogen må jo have kommenteret hendes fagter før mig.

DR

- Danmarks Radio fortjener nul stjerner for det rædselsfulde lys, de havde lagt på de stakkels mennesker. Det er simpelthen ikke fair, at hele Danmarks befolkning får landets partiledere at se i det lys. De er jo i forvejen fuldstændig kørt i sænk af valgkampen, og lyset lagde mindst ti år til deres alder. Lys er et spørgsmål om vilje, og nogen i DR burde ganske enkelt have en skideballe.