I morgen bliver dagen, som mange Kosovo-borgere har drømt om i årevis. I morgen, søndag, vil Kosovo erklære sig uafhængigt.
Det fastslog Kosovos premierminister, Hashim Thaci, lørdag.
- I morgen bliver en dag med ro, forståelse og statslige arrangementer
for at virkeliggøre Kosovo-borgernes vilje, sagde regeringschefen lørdag formiddag.
Dermed synes Serbien at måtte indse, at tiden med serbisk kontrol med Kosovo nu endegyldigt er slut. Til gengæld er det næppe slut med uroligheder på det uroplagede Balkan, og derfor har EU på forhånd besluttet at sende 2.000 mand til Kosovo for at træne og rådgive politi, dommere og toldere.
Men den beslutning møder hård kritik. Det serbiske mindretal i Kosovo mener, at der er tale om en besættelse.
- Grundlæggende har missionen samme kendetegn som en besættelse, og den
vil hverken blive accepteret af Serbien eller serberne i Kosovo, siger
Ivanovic til det franske nyhedsbureau AFP.
120.000 af Kosovos befolkning på 1,8 millioner
mennesker er etniske serbere. Hovedparten af de øvrige er etniske albanere.