Sent mandag aften blev den engelske sanger Amy Winehouse under et større påstyr hasteindlagt fra sit hjem i Londonbydelen Camden. Igen.
Ifølge hendes talsmand skyldes indlæggelsen en reaktion på noget medicin, hun har taget, og sangeren, der blev hentet i en kørestol og havde iltmaske for ansigtet, forventes at blive udskrevet igen snarest.
Det er dog anden gang på to måneder, at den 24-årige soulsanger må lade sig indlægge, og i juni måned, da hun kollapsede i sit hjem, skete det ifølge hendes far som følge af blandt andet et kokainmisbrug.