Det lyder måske meget ophidsende, at stønne af velbehag op mod 200 gange om dagen.
Men det er det ikke, bedyrer den 24-årige Sarah Carmen fra England.
Hun får ifølge avisen News of the World så mange orgasmer på en dag, at det nærmest er invaliderende. Hun lider af den meget sjældne sygdom Sexual Arousal Syndrome, der øger blodtilførslen til kønsorganerne i en grad, så der kun skal meget lidt til, før orgasmen kommer rullende.
Sarah Carmen arbejder i en skønhedssalon, hvor hun hele tiden må afbryde sit arbejde, når føntørreren brummer.
- Når jeg drøner ud på toilettet, så ved mine kollegaer, at de godt kan finde en avis og en kop te frem til mine kunder, fortæller Sarah Carmen.
Det allerværste er imidlertid, at hun helt har mistet lysten til sex.
- Jeg har så meget sex for mig selv, at jeg er blevet træt af det. Mænd gør ikke en ordentlig indsats i sengen, fordi jeg kommer så let, siger hun til News of the World.