Så er det atter bevist. Danskere er bare skæggere, skørere – og mindre regelrette. Selv når en svensker sætter sig for at undersøge noget så umiddelbart usjovt som undertekster på tv, vinder landet kendt som Skandinaviens svar på Sydeuropa over Skandinaviens svar på, nå ja, Sverige.

»Mit arbejde afspejler nok nogle nationale stereotyper. Og selvom det udligner sig mere og mere, er der forskel. Danske oversættere går længere for at få en vittighed til at virke – også selvom det går ud over korrektheden i oversættelsen,« fortæller Jan Pedersen fra Stockholms Universitet.

Han kan i dag smykke sig med en ph.d-titel, der kom i hus via en undersøgelse af undertekster. Via mere end 100 timers amerikanske film og tv-serier sammenlignede den 39-årige sprogforsker danske og svenske udgaver af de sorte tekstbjælker, der flimrer nederst på skærmen.

Glistrup og Frasier

Undervejs snublede han smågrinende over adskillige eksempler, der udpenslede de forskellige tilgange til det med at oversætte.

Et af dem var fra komedieserien Frasier , hvor den elitære hovedperson midt om natten bliver ringet op af sin mareridtsplagede søn. Frasier beroliger knøsen med, at der umuligt kan gemme sig nogen senator Strom Thurmond i klædeskabet.

Senatoren var billedet på det mest ultrakonservative politiker, som det republikanske parti kunne stampe op af jorden, og i den svenske udgave fik seerne bare en ren oversættelse, som næppe har vækket genklang hos mange andre end deciderede nørder udi amerikansk politik. I Danmark var Strom Thurmond derimod blevet til Mogens Glistrup.

»Det var jo væsentligt sjovere, men også lidt mindre troværdigt. For selvfølgelig kender Frasier ikke til Glistrup,« påpeger Jan Pedersen.

Mens kløften – ifølge svenskeren – gaber mindre på netop dette felt, og danske oversættere ikke danser nær så meget på troværdighedens gløder, halter det alligevel for undertekstfaget.

Morgenpølse = frokostkurv

Ikke nok med at underteksterne bliver mere og mere ens, oversætterne skriver også dårligere. Han har dog ikke undersøgt kvaliteten af underteksterne, understreger han, men højere produktionskrav fra tv-stationer og produktionsselskaber giver mindre tid til at forfatte let flydende oversættelser, fornemmer Jan Pedersen.

Samtidig udnytter mastodonter som Viasat at have nationale kanaler i flere lande, deriblandt TV3. Her oversættes der først fra engelsk til svensk, hvorefter en anden fordansker den svenske tekst. Det skaber af og til tragikomiske facitter:

»Svenskeren omskrev rigtignok breakfast sausage til frukostkorv , altså morgenmadspølse. Men på dansk blev det til frokostkurv , og den er jo helt gal,« mener Jan Pedersen. Trods alt.

Eksemplet overrasker dog ikke professor i retorik ved Københavns Universitet Christian Kock, men det skræmmer ham:

»Det ser man desværre på visse kanaler. Mit indtryk er ikke desto mindre, at både DR og TV 2 fortsat holder et højt niveau.«