Onsdag klokken tyve minutter i tolv åbnede Pekka-Eric Auvinen døren til sin skole, som han havde gjort så mange gange før. Men denne gang var den 18-årige dreng ikke alene. Med sig havde han 400 patroner, flydende brændstof og Catherine, som han kaldte sin 0,22-kaliber pistol.

Han gik ned ad trappen til underetagen, hvor eleverne på gangen var på vej mod kantinen for at spise frokost. Og så trykkede han på aftrækkeren på sin pistol. Igen og igen.

76 patroner fyrede han af, inden han begyndte at gå ned ad gangen. Den 25-årige Hanna var sandsynligvis den første, der blev ramt af Pekka-Erics kugleregn. Den lyshårede, enlige mor til to var begyndt på gymnasiet for endelig at afslutte sin studentereksamen.

»Hun kendte ham overhovedet ikke. Det virker helt tilfældigt og meningsløst,« siger hendes barndomsven, 24-årige Timo Muikko.

Massemorderens revolution

Men for Pekka-Eric Auvinen var der en form for mening. Efter af have affyret de 76 skud løb han ned ad gangen på sin skole, mens han råbte: »Revolution! Ødelæg alt!« Ud over 25-årige Hanna dræbte Eric-Pekka på få minutter fire drenge og en 43-årig skolesygeplejerske, der forsøgte at redde dem. Og det var kun begyndelsen.

Hans revolution havde han allerede afsløret på internetsiden YouTube, hvor han i videoer og tekst hyldede Hitler og Stalin.

»Jeg har udviklet mig et skridt højere. Jeg er forberedt på at kæmpe og dø for min sag. Jeg vil, som naturens udvælger, udrydde alle som jeg finder uegnede skændsler for menneskeracen og fejltagelser i den naturlige udvælgelse,« skrev han på nettet, inden han begyndte sin massakre på Jokela Gymnasium.

Klassekammerat: Ensom ulv

I et computerlokale få meter fra Pekka-Eric hørte 17-årige Niko Kotilainen skuddene og råbene. En lærer løb rundt om lokalet og låste to branddøre, så morderen ikke kunne komme ind til de seks elever i lokalet. Niko og hans klassekammerater åbnede et vindue, sprang ud og løb »som ind i helvede«.

Først senere fandt Niko ud af, at skoleskyderen var Pekka-Eric, hans egen klassekammerat, som han har haft både historie, latin og gymnastik med.

»Han var lidt mærkelig, men jeg havde aldrig troet, han kunne gøre det her. Han var en lone wolf (ensom ulv, red.), der tit gik alene på gangene. Han gik altid i en mørk læderjakke og havde en sort lædermappe i hånden. Mappen fik ham til at se lidt ældre ud. Som om, han var lidt mere vigtig end almindelige gymnasieelever,« siger Niko Kotalainen. Mens Niko gemte sig i computerlokalet, blev en af hans gode venner skudt på gangen udenfor.

Henrettede rektor foran elever

De 460 elever på Jokela Gymnasium forstår ikke, hvad der fik en 18-årig dreng fra en lille finsk provinsby med 6.000 indbyggere til at myrde sine klassekammerater. I videoerne på nettet viser han lykkepiller frem og skriver, at han bliver aggressiv, når han glemmer at tage dem.

De få af hans bekendte, der er stået frem, fortæller, at han på det seneste blev mere og mere mærkelig og talte om »udryddelse af de svage« og nazisme. Samtidig havde han haft et skænderi med sin danske internetveninde, som han tilsyneladende var forelsket i. Flere har hørt, at nogle af hans venner klagede til skolens strikse rektor kort tid inden den skæbnesvangre onsdag.

Rektoren stoppede ikke Pekka-Eric. Efter den 18-årige enspænder begyndte sin massakre onsdag formiddag, advarede den kvindelige rektor over skolens højttalersystem de studerende om at låse sig inde i klasselokalerne. Selv blev rektoren på gangen.

Pekka-Eric fandt hende og tvang hende udenfor. Han beordrede hende til at knæle på jorden. Mens hun sad ned, skød han hende adskillige gange i hovedet. 9. klasses-elever så henrettelsen fra skolens første sal.

»Det giver ingen mening«

Mens elever slog ruder ud og flygtede fra skolen, gik Pekka-Eric hele vejen op på skolens anden sal. Her affyrede han tre skud og dræbte sit ottende og næstsidste offer, en dreng, med tre skud. Da politiet dukkede op, skød han mod dem. Han hældte brændstof ud over skolens vægge og forsøgte at tænde ild til stedet. Det lykkedes ikke. I stedet gik Pekka-Eric ind på et toilet og skød dagens 76. kugle mod sit eget hoved klokken 12.04. Han døde om aftenen af sine kvæstelser.

Først i går blev politiet færdige med at rydde nogenlunde op på gerningsstedet, og tårevædede elever mødte op for at hente de cykler, jakker og tasker de efterlod i onsdags. Og for at tale med hinanden om, hvad der fik den ensomme ulv med lædermappen til at blive massemorder.

»Nogle siger, han blev mobbet, men det kan ikke have været i stor stil. Jeg har gået i klasse med ham længe, og jeg har aldrig lagt mærke til det. Han var en enspænder, og han sagde ikke meget i timerne. Men han var meget dygtig og fik langt bedre karakterer end mig,« siger 17-årige Taneli Näkki og kigger på sin skole, hvor blå plastikstrimler med ordet ’Politi’ stadig hænger overalt.

»Jeg tror ikke, man kan forklare det. Du kan snakke om lykkepiller, nazisme og alt muligt andet. Men det giver stadig ingen mening, at en stille, 18-årig dreng pludselig gør det her i en lille by som Jokela.«