Flere danske idrætspolitiske ordførere overvejer at boykotte den traditionsrige OL-åbningsceremoni i Beijing i Kina til august. Men det vil ikke have nogen reel indflydelse på Kinas overtrædelse af menneskerettighederne.

Sådan lyder vurderingen fra Kina-ekspert Clemens Stubbe Østergaard fra Aarhus Universitet .

»Det, at der mangler fem til otte europæiske lande til ceremonien, vil ikke få den store betydning. Men det har selvfølgelig en slags mobbe-effekt uden at have en tilsvarende virkning. Det er lidt populistisk at behandle et stort udenrigspolitisk problem på den måde.«

Varm kartoffel

De Olympiske Lege i Beijing er blevet en politisk varm kartoffel, efter kulturminister Brian Mikkelsen (K) søndag meldte ud, at han vil boykotte åbningsceremonien, hvis ikke Kina går i dialog med tibetanerne og forbedrer deres forhold.

Kulturministerens udspil kommer efter de seneste ugers overgreb på tibetanerne. Også Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten støtter en boykot af åbningsceremonien, mens statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har meddelt, at han ikke dukker op.

Men ifølge ph.d.-studerende og Kina-ekspert på CBS, Nis Høyrup Christensen, vil en boykot ikke have den ønskede effekt.

»Paradokset er, at de europæiske politikere ønsker at markere sig i forhold til Kinas manglende ytringsfrihed samtidigt med, at man forestiller sig, at man får mulighed for at forklare grunden til, at man ikke møder op. Men Kina har statskontrolleret presse og giver deres egne forklaringer på, at folk ikke kommer. Og den brede befolkning vil ikke bemærke, hvem der mangler på V.I.P.-pladserne,« siger Nis Høyrup Christensen.

Kold afvaskning

Tyskland, Norge og Frankrig overvejer for tiden en boykot af OL. Herhjemme har regeringen dog hidtil slået fast, at beslutningen om en eventuel boykot af åbningsceremonien skal træffes i EU. Men ifølge Nis Høyrup Christensen vil en boykot af OL’s åbningsceremoni vække størst opsigt internt i Europa.

»Det er en markering, der retter sig mere mod europæisk indenrigspolitik end mod at løse problemerne i Kina. En boykot vil virke stærkt provokerende på den kinesiske regering, fordi det vil bekræfte billedet af, at den vestlige verden blander sig i Kinas interne anliggender. Det vil ikke være fremmende for det internationale samarbejde, som Vesten i øvrigt har med Kina,« siger Nis Høyrup Christensen.

Han understreger, at der kun én vej, hvis Kinas håndhævelse af menneskerettigheder skal forbedres:

»Det, der hjælper i det lange løb, er, at blive ved med at arbejde for at mere åbent og globaliseret Kina i stedet for at isolere landet.«