Så er der håb om, at dagplejere, social- og sundhedsmedarbejdere og pædagogmedhjælpere efter to ugers strejke snart genoptager arbejdet.
Kommunerne og de offentligt ansattes fagforbund, FOA, genoptager onsdag eftermiddag forhandlingerne.
Det oplyser TV 2 News.
Ifølge tv-stationen sætter parterne sig til forhandlingsbordet klokken 16.30.
- Vi vil nu tale med hinanden i stedet for igennem medierne, siger chefforhandler for kommunerne, Mads Lebech (K), ifølge TV 2 News.