Kronprins Frederik måtte bede om at få spørgsmålet gentaget – og oversat fra dansk med islandsk accent til engelsk – før det gik op for ham, hvad det var, den islandske elev havde spurgt ham om.
Og da det gik op for kronprinsen, fik han ifølge vidner synligt røde kinder, skriver Se og Hør.
Spørgsmålet fra eleven lød nemlig: Har du nogensinde haft homoseksuelle fantasier?
Det noget anderledes spørgsmål blev stillet da Frederik og Mary under deres officielle besøg i Island onsdag besøgte en skoleklasse.
Selvom spørgsmålet altså kom noget bag på kronprinsen, valgte han dog at svare – på engelsk.- Probably not. Not that I know, lød det ifølge Se og Hør fra kronprinsen.
Svaret kan på dansk bedst oversættes til noget i retning af: ’Jeg tror det ikke. Ikke nogen jeg kan huske’.