- Jeg er en mand, ikke en kvinde. Og jeg har ikke lyst til at være kvinde. Jeg ønsker bare, at mit liv bliver normalt igen, siger pub-sangeren Terry Wright til den engelske tabloidavis The Sun.
Manden, som er 60 år og far til fem, startede med at tabe hår og skæg for 10 år siden. Og siden har han udviklet blød hud og sågar bryster.
Blodprøver har vist, at Terry Wright, som lokalområdets unge nu råber 'She-man' efter, har et unaturligt højt indhold af det kvindelige kønshormon østrogen.
- Lægerne kalder mig 'unik' og 'en interessant sag', men jeg vil bare gerne være en almindelig mand, siger en sørgmodig Wright.