Hver fjerde studerende på den populære instruktørlinje på Filmskolen kommer fra Sverige. Det høje tal får nu en række politikere til at opfordre kulturminister Brian Mikkelsen (K) til at se lidt nærmere på omstændighederne bag det svenske indtog på Filmskolen.

I Nyhedsavisen i går kritiserede formanden for Producentforeningen, Kim Magnusson, at danske ansøgere til Filmskolen tilsyneladende bliver udkonkurreret af svenskerne, og nu vil SF s kulturordfører Pernille Frahm sætte fokus på problemet.

»Svenskerne vil gerne ind på Filmskolen, fordi det er en sindssyg god uddannelse, og det er godt. Men det skal undersøges, om svenskerne vanskeliggører danskernes muligheder for at blive optaget på skolen,« siger Pernille Frahm.

Hvem skal betale?

Desuden opfordrer hun også kulturministeren til at undersøge de økonomiske konsekvenser. Prisen for en færdiguddannet instruktør ligger på omkring 800.000 kroner.

Per Clausen fra Enhedslisten vil også meget gerne have undersøgt, om Danmark er det eneste land, der har pengepungen fremme,

»Det er godt, at Filmskolen tiltrækker elever fra andre lande, men der er selvfølgelig altid diskussionen om betalingen,« siger Per Clausen og tilføjer:

»Det er et problem, hvis rige lande bare sender folk til et andet land for at studere uden at yde noget til gengæld. Jeg synes, at det svenske kulturministerium skal undersøge, om antallet af studerende kun går én vej.«

Danskere først

Der bliver kun optaget seks studerende hvert andet år på instruktørlinjen, og derfor vil Per Clausen også se på, om antallet af pladser på Filmskolen skal øges.

Formanden for Folketingets Kulturudvalg, Karin Nødgaard fra Dansk Folkeparti, er ikke i tvivl om, at de seks pladser sagtens kan besættes af danske studerende.

»Alle står i kø for at komme ind på Filmskolen, så derfor synes jeg, vi skal bruge vores egne talenter først,« siger Karin Nødgaard.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra kulturministeren.