Peter Brixtofte kan godt begynde at lede efter et nyt job.
Alt tyder nemlig på, at den 58-årige tidligere Farum-borgmester bliver smidt ud af byrådet i Furesø Kommune, hvor han ellers blev valgt ind med 946 personlige stemmer i 2005 for sit nye parti, Velfærdspartiet.
Brixtofte er nemlig blevet indberettet for det såkaldte Valgbarhedsnævn, der har til opgave at vurdere, om folk, der er blevet straffet, skal have lov til at sidde i kommunalbestyrelser.
Og at dømme efter nævnets hidtidige afgørelser er Brixtoftes dom på to års ubetinget fængsel mere end rigeligt til at smide ham ud af byrådet. Samme vurdering kommer fra professor Lars Bo Langsted, ekspert i økonomisk kriminalitet ved Aalborg Universitet.
- Nævnets hidtidige praksis har været, at et par måneders ubetinget fængsel er nok til at blive erklæret ikke valgbar – altså uværdig til at være medlem af en kommunalbestyrelse. Så Brixtoftes dom på to års ubetinget fængsel vil med stor sandsynlighed betyde, at han må forlade byrådet, siger han.
Smidt ud for mindre
Tidligere afgørelser truffet af Valgbarhedsnævnet viser, at politikere med langt mildere domme end Brixtoftes har fået det røde kort.
Eksempelvis blev et byrådsmedlem i 2000 fundet ikke valgbar efter at være idømt et års betinget fængsel for groft bedrageri. Og i 1987 fik et byrådsmedlem samme skæbne efter en dom på 30 dages hæfte for dokumentfalsk.
Nævnets afgørelser viser, at det for en politiker er mere alvorligt at blive dømt for embedsmisbrug, mandatsvig eller dokumentfalsk end for eksempelvis overtrædelser af færdselsloven. Også selvom spritkørsel kan straffes hårdere. Men det er der en logisk forklaring på, fortæller Lars Bo Langsted:
- Det er mere alvorligt for en politiker at begå eksempelvis mandatsvig end at køre for stærkt, da mandatsvig i højere grad fortæller noget om en persons evne til at bestride et politisk tillidshverv. Jo tættere berøring, en forbrydelse har med jobbet som politiker, jo mindre skal der til, før en politiker findes ikke valgbar , siger Lars Bo Langsted.
Nævnet har ikke faste retningslinjer, men foretager en individuel vurdering fra sag til sag.
Forventer exit
Brixtofte blev indberettet for nævnet sidste år af Furesø Kommunes borgmester, Jesper Bach (V), efter at Brixtofte var fundet skyldig af landsretten.
Jesper Bach forventer, at Brixtoftes dage i byrådet er talte:
- Med den dom, der nu ligger, forventer jeg, at Valgbarhedsnævnet vil sige, at han ikke er egnet, og at hans suppleant vil blive indkaldt til byrådet, siger Jesper Bach ifølge Politiken.dk.
Valgbarhedsnævnet skal muligvis allerede tage stilling til Brixtoftes fremtid på nævnets møde 27. maj. Finder nævnet ham ikke valgbar, kan Brixtofte først genopstille til et kommunalvalg fem år efter, at han har udstået sin straf.
6. februar 2002
Formiddagsavisen B.T. afslører, at Peter Brixtofte har drukket vin for 150.000 kroner på skatteborgernes regning. Venstre-borgmesteren har skrevet dagmødearrangementer på en del af de omstridte vin-regninger.
7. februar 2002
Byråds-politikere fra Farum melder Venstre-borgmesteren til politiet - Brixtofte tager orlov.
19. februar 2002
Bagmandspolitiet afslører omfattende rod og ulovlige lån i Farum kommunes økonomi. Kommunen sættes derfor under økonomisk administration af Indenrigsministeriet.
20. marts 2002
Brixtofte suspenderes af Farum Byråd og siden ekskluderes han fra Venstres folketingsgruppe.
20. juni 2006
Brixtofte dømmes skyldig i groft mandatsvig og idømmes to års ubetinget fængsel i den såkaldte Sponsorsag . Dommen stadfæstes senere i landsretten.
10. april 2007
Brixtofte dømmes skyldig i embedsmisbrug og mandatsvig og idømmes to års fængsel i den såkaldte Hovedsag , sagen ankes til landsretten, der ventes dom i 2009.
15. april 2008
Højesteret stadfæster dommen fra byrettens og landsrettens dom i Sponsorsagen - Peter Brixtofte idømmes to års ubetinget fængsel.