Fire uger om året må landets pædagoger blive under dynen frem for at passe deres arbejde.
Det viser tal fra Det Fælleskommunale Løndatakontor, ifølge Berlingske Tidende.
Sygefraværet blandt pædagoger er steget med 10 procent på et år. Antallet af langtidssygemeldinger - sygemeldinger, der er længere edn 13 uger - er steget med 30 procent fra 2005 til 2006.
Henning Pedersen, der er formand for landets pædagoger, siger, at pædagogerne bliver syge på grund af et højt arbejdstempo og det pres, de bliver udsat for.
I 2006 blev 787 pædagoger afskediget på grund af langtidssygemeldinger.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) siger, at udviklingen er skræmmende. En kommission nedsat af regeringen skal nu kigge nærmere på sygefravær.