Politiet har anholdt en mand fra Vejle, som sigtes for at have forgrebet sig på sin datter.
Manden vil onsdag blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Kolding, skriver B.T.
Han sigtes efter straffelovens paragraf om
samleje med en slægtning, oplyser vicepolitikommissær Martin Olesen i
Vejle.
Da grundlovsforhøret ventes at køre for lukkede døre, ønsker han ikke at kommentere sagen nærmere.
Det er derfor uvist hvor gammel pigen er, og om manden har erkendt forbrydelsen.