Desto mere kendt, desto mærkeligere navne til børnene.
Sådan synes mantraet at være i Hollywood og hvor, de kendte ellers færdes.
Seneste skud på stammen er de vel nok hidtil mest omtalte tvillinger, nemlig Angelina Jolie og Brad Pitts nyfødte.
De har fået navnene Vivienne Marcheline og Knox Leon, mens Nicole Kidman i sidste uge blev mor til lille Sunday Rose.
Afdøde Michael Hutchence og Paula Yates kaldte deres datter for Heavenly Hiraani Tiger Lily, og hun vokser i dag op sammen med Paula Yates tre døtre fra hendes ægteskab med Bob Geldof, pigerne Fifi Trixibelle, Peaches Honeyblossom Michelle Charlotte Angel Vanessa og Pixie.
'The Beckhams' hører for en gangs skyld til blandt de næsten normale i deres valg af navne, da de har kaldt deres tre drenge for Brooklyn, Romeo og Cruz.
Victoria Beckhams Spice Girl-kollega har kaldt sin datter for Bluebell, mens venneparret Tom Cruise og Katie Holmes døbte deres datter Suri.
Men de mest mærkelige navne, står det vel nok også mest mærkelige kendis-par for.
Nøgenmodellen Jordan og hendes mand, sangeren Peter André, har nemlig kaldt deres datter for Princes Tiaamii og sønnen for Junior Savva Andreas.