TV 2 har for alvor fået vokseværk.
Tv-stationen i Odense vil frem til 2010 udvide med hele syv nye kanaler, så TV 2 står som afsender på i alt 14 tv-kanaler, skriver bladet Markedsføring.
Der er øjensynligt allerede konkrete planer for fire af dem: TV 2 Familie for børnefamilierne, TV 2 Fri med indhold om mad, bolig, rejser, have og fritid, TV 2 Passion for den modne kvinde med trang til livsstil, eventyr og forbrug, TV 2 Pink for de modne kvinders døtre på mellem 15 og 30 år.
Desuden er der løsere skitser for tre andre kanaler.
»Alle syv forslag til nye tv-kanaler er godkendt af direktionen,« siger Esben Halding, adm. dir. for TV 2 Networks, til Markedsføring.
I forvejen råder TV 2 over seks kanaler - herunder moderkanalen TV 2 samt TV 2 News, TV 2 Charlie, TV 2 Film, TV 2 Sport og TV 2 Zulu. Deril kommer internetkanalen TV 2 Sputnik.