Dagen efter Claus Gade Sørensen ankommer til Bagdad i marts 2004, bliver to civile amerikanske kolleger fra hans arbejdsplads dræbt af irakiske terrorister under en køretur.

Claus er udsendt af Integrationsministeriet for at opbygge Iraks Flygtningeministerium, der skal tage imod hjemsendte flygtninge. Den dramatiske ankomst til Irak bliver begyndelsen på et års ophold i en krigszone, der kommer til at ændre Claus’ liv for altid.

- Det er en envejsbillet at tage af sted til sådan en kampzone. Fordi det er en anden, der kommer hjem igen, fortæller den 41-årige dansker.

Det går jo nok

Som landerådgiver i Udlændingestyrelsen har Claus Gade Sørensen tidligere været på missioner i lande som Syrien, Libanon og Jordan. Men han har aldrig tidligere arbejdet i en krigszone. Da han ankommer til Irak, ved han derfor ikke, at han vil komme til at risikere livet flere gange i løbet af det næste års tid.

Da han første gang besøger sit kontor i besættelsesadministrationens hovedkvarter, er der hverken computere, skriveborde eller telefoner. Han arbejder i den sikrede Grønne Zone hvor koalitionens embedsapparat holder til, men han har intet køretøj til rådighed, når han skal på arbejde eller besøg i den Røde Zone, der ligger uden for de bombesikre indhegninger. Derfor anskaffer Claus sig en cykel, som han dog får forbud mod at cykle på i den Røde Zone.

Der er heller ikke er nok danske sikkerhedsvagter til at garantere hans sikkerhed. I det hele taget oplever Claus Gade Sørensen, at USA og resten af koalitionen har undervurderet situationen i Irak.

- Hverken den danske, engelske eller amerikanske administration har været i sådan en situation før. Så man var slet ikke forberedt på, at det kræver beskyttelse, skudsikre veste og pansrede køretøjer. Jeg tænkte bare: Det går jo nok. Det gjorde det så også, men med nogle store omkostninger.

Henrettede gidsler

På et sikkerhedskursus som Claus Gade Sørensen var på inden sit ophold i Irak, blev han og andre embedsmænd instrueret i, hvordan de kunne overleve, hvis de blev taget som gidsler. Men det hjælper ham ikke meget, for en måned efter han ankommer til Irak, begynder irakiske terrorister og kriminelle at henrette udenlandske gidsler, som de ta.

For at holde virkeligheden i Irak på afstand undlader Claus og hans kollegaer i besættelsesadministrationens hovedkvarter at tale om risikoen for ikke at vende hjem i live. De mange ugentlige dødsfald bliver næsten ikke nævnt ved grillaftenerne sammen med kollegaerne.

- Vi snakkede ikke så meget om, at man risikerer at dø. Vi snakkede om, hvorvidt denne her bombe faldt 200 meter eller 300 meter væk, og om det var en 107 millimeter eller 127 millimeter raket, der slog ned i nærheden. Man prøver på en måde at gøre det teknisk. Man forestiller sig jo ikke, at man ligger med kroppen sprængt i stykker, fortæller Claus Gade Sørensen.

Død på grund af billede

I modsætning til flere af de andre sikkerhedsfolk og embedsmænd, som han arbejder sammen med, har Claus Gade Sørensen ingen militær træning og må selv lære, hvordan man overlever i en krigszone. For eksempel bliver den café, hvor han fejrede sin fødselsdag i Bagdad, senere sprængt i luften af en selvmordsbomber.

- Mange situationer, som er helt uskyldige herhjemme, kan være forskellen på liv og død dernede. For eksempel lærte jeg, at slå blitzen fra, når jeg tog billeder i skumringen. For de amerikanske soldater reagerer jo på rygraden og kunne let tro, at der bliver affyret et våben. Så vil de skyde alt, hvad de har lært. Og så er man død, fordi man ville tage et billede.

Trods den konstante frygt for at blive dræbt, er hverdagen i Irak præget af en særlig adrenalinrus over at være med til at gøre en forskel.

- Det lyder måske mærkeligt, men det var et kæmpe kick at være dernede. Det er lige som at spille en vigtig fodboldkamp. Og så fokuserer man bare på, at man klarer det godt. Men man låner af sin fremtid, når man arbejder i Irak. For når man kan ikke i et år gå rundt og være fuldstændig på mærkerne hele tiden, fortæller han.

Hjemme igen

Da Claus Gade Sørensen kommer hjem til Danmark i januar af 2005 efter et år i Irak, begynder han at arbejde i Udlændingeservice igen. Men kort tid efter hjemkomsten begynder han at blive meget træt og kan ikke længere koncentrere sig. Claus begraver sig i arbejde og selv om han sidder i det trygge kontormiljø i Udlændingeservice, kan han ikke lægge oplevelserne i Irak bag sig. Han føler ikke, at han kan tale med nogen om sine oplevelser.

- Når man er i Irak, får man sådan en radar inden i, der scanner omgivelserne for farer. Men den mekanisme fortsatte, da jeg kom hjem. Hvis jeg for eksempel sad på en café, så satte jeg mig med ryggen mod muren og holdt øje med, hvor jeg kunne komme ud, hvis der kom en og begyndte og skyde løs. Det er jo helt åndssvagt, fordi det sker ikke i Danmark. Men det ligger så dybt i en, forklarer Claus Gade Sørensen.

Fortryder ikke

Efterfølgende bliver Claus sygemeldt og begynder at bearbejde sine oplevelser hos en psykolog. Flere af hans kollegaer kan ikke forstå, hvad der er galt med ham, og efter lang tids sygemelding bliver han til sidst fyret fra sit arbejde.

I dag – efter flere års psykologbehandling og terapi - arbejder han som foredragsholder og har netop skrevet bogen På trods af terror - vidnesbyrd fra Irak om sine oplevelser. Hvis han kunne gøre noget om, er han ikke i tvivl - han ville stadig tage afsted til Irak. Men én ting ville han gøre anderledes:

- Jeg ville ønske, at jeg kunne have taget ud i lufthavnen og modtaget mig selv. Så ville jeg sige: ?Prøv at hør her, Claus, nu bliver du enormt træt, og du kan ikke bare arbejde dig fra det, fordi så bliver det endnu værre.? Men jeg havde ingen folk omkring mig, der havde prøvet at arbejde i en krigszone og kunne advare mig.

Derfor er han også bekymret for de danske soldater, der lige nu kæmper i Irak og Afghanistan.

- Jeg tror, der ligger en stor ubetalt regning og venter på alle de danske soldater, der har været i Irak og Afghanistan og måske har været med til at slå folk ihjel. Når du så kommer hjem, kan det være svært at få det til at hænge sammen.

På trods af terror - vidnesbyrd fra Irak , Claus Gade Sørensen. Borgen. Er udkommet.