Sagen om den nuværende finansminister Lars Løkke Rasmussens (V) brug af skattepenge til blandt andet ølkøb og diskoteksbesøg under sin tid som amtsborgmester er ikke slut.
Medlem af Enhedslisten, Arne Lund, har nemlig klaget til tilsynsmyndighederne og kræver en undersøgelse af, om Løkke Rasmussen har misbrugt skatteydernes penge.
Oprindeligt afviste Statsforvaltningen Hovedstaden at tage sagen op, men nu har Hørsholms borgmester Uffe Thorndahl fået aktindsigt i en række udgiftsbilag fra Løkke Rasmussens tid som amtsborgmester, der angiveligt afslører embedsmisbrug.