Barbie er ikke en sød, smuk pige. Og Harry Potter er ikke uskyldig læsning for børn og voksne. Begge dele er til stor fare for de iranske børn, der risikerer at udvikle en uheldig personlighed.
Det mener i hvert fald den iranske rigsadvokat Ghorban Ali
Dori Najafabadi, der nu har sendt et brev til landets vicepræsident for at udtrykke sin store bekymring. Det skriver den iranske nyhedsbureau ISNA ifølge svenske Aftenposten.
- Legefigurer som Barbie, Spiderman og Harry Potter og den ukontrollerede import af computerspil og vestlige film bør bekymre landets ledere, siger han til ISNA.
Det vestlige legetøj, som altså er skyllet ind over landet og kan købes i butikker og på markedspladser udgør både en trussel mod de nationale legetøjsproducenter og ikke mindst landets børn, mener han.
- Vi må finde erstatninger for de vestlige varer og nedkæmpe dette angreb på vores børn og unge, siger han.