Som barnebarn af Irans mest berømte mand har Ali Eshraghi stamtræet i orden i den islamiske stat. Men det er ikke nok til at få lov at stille op til næste måneds parlamentsvalg.

39-årige Eshraghi er blandt de omkring 2.000 kandidater, som er blevet forbudt at stille op til valget, fordi de ikke er religiøse nok. Ifølge Eshraghi begyndte repræsentanter for Irans religiøse styre at udspørge hans naboer, om hvorvidt han fastede og bedte, når han skulle.

»Dette gavner ikke systemet eller udbredelsen af demokratiet. Denne snævertsynethed passer ikke til islamisk lov,« siger Eshraghi til den lokale avis Kargozaran.

Ingen er fredede

Eshragi er barnebarn af ayatollah Ruhollah Khomeini, der i 1979 indførte islamistisk styre i Iran. Khomeinis portræt hænger overalt i landet, men selv helte fra revolutionen eller folk med familien i orden er ikke fredet op til Irans valg, forklarer Iran-ekspert Janne Bjerre Christensen.

»Mange af de tidligere revolutionære er faktisk blevet reformvenlige med tiden, så styret går i dag også efter dem. De kan ikke længere beskytte folk, bare fordi de har en god baggrund,« siger Janne Bjerre Christensen, der er ph.d.-stipendiat på Roskilde Universitetscenter.

Og der er meget på spil for de konservative kræfter i Iran. Landets religiøst strenge og konservative præsident, Mahmoud Ahmedinejad, er upopulær, fordi økonomien går dårligt. Fattigdommen vokser, stofmisbrugere ses oftere på gaden og strømsvigt er hverdag i hovedstaden, Teheran.

»Ahmdeinejad skader os«

Som en fabriksejer sagde, da Nyhedsavisen besøgte landet i forrige uge:

»Ahmedinejads kurs har skadet landet. Han er ikke god for økonomien, og hans udenrigspolitik skader os alle sammen. Jeg tror snart, jeg må lukke min fabrik.«

Selvom parlamentet ligger under for præsternes styre, har politikerne en hvis magt. Og det kommende valg kan blive en strømpil for, hvor stor uviljen er mod Ahmedinejad, der har skruet op for truslerne mod Israel og Vesten og skaffet landet sanktioner på halsen på grund af Irans atomprojekt.

»Ahmedinejad gik til valg på et slogan om oliepenge til iranernes bord , og det har han ikke leveret. Derfor er der chance for, at folk vil stemme på de mere reformvenlige kræfter ved valget,« siger Janne Bjerre Christensen.