Det er første gang siden 1928, at der ikke er en siddende præsident eller vicepræsident med, når kampen om Det Hvide Hus i dag bliver skudt i gang. Derfor er der heller ingen selvskrevne kandidater hos hverken Demokraterne eller Republikanerne, og det bærer det amerikanske præsidentvalg i høj grad præg af. Kampen er benhård, og mange af frontspillerne ligger lige.
Derfor holder hele USA s presse i aften øje med en lille gruppe folk i delstaten Iowa. Her samles registrerede medlemmer af Demokraterne og Republikanerne i hver deres små lokale partikontorer for ved håndsoprækning at få deres favoritkandidat videre til næste runde af valget, hvor en person fra hvert parti skal kæmpe mod hinanden.
Man regner med, at omkring en fjerdedel af statens 600.000 registrerede demokrater vil dukke op i aften for at være med til at bestemme, om det skal være Clinton, Obama, Edwards eller en af de andre, som skal slås mod en af republikanerne til november.
Opmærksomhed tæller
En førsteplads i den lille delstat Iowa er ikke nogen garanti for at blive sit partis officielle kandidat, men det er et godt skridt på vejen.
»Det har en stor psykologisk effekt på grund af al medieopmærksomheden, når vinderne kommer på forsiden af alle landets aviser. Det er derfor, de slås så indædt om stemmerne i Iowa, selvom delstaten i sig selv ikke har den store betydning,« forklarer adjungeret professor i Amerika-studier Carl Pedersen.
Dyreste valgkamp
Så snart et foreløbigt resultat er klar i Iowa, sætter en stor del af USA s pressekorps sig ind i flyvemaskiner og suser op til den nordøstlige stat New Hampshire, hvor det første egentlige primærvalg finder sted på tirsdag den 8. januar.
Vinder en kandidat både her og i Iowa, er der gode chancer for at sikre sig sejren, men det er først 5. februar på den såkaldte super duper tirsdag , at det vil stå mere eller mindre klart, hvilke to politikere der overlever elimineringen og er klar til finalen i det amerikanske valg.
Fordi alle har en chance, vil valget blive det dyreste nogensinde i USA. Kandidaterne forventes at bruge over to milliarder kroner på alt fra tv-reklamer til valgplakater, før George W. Bushs afløser bliver fundet 4. november.
Hos Demokraterne vil det være enten Hillary Clinton, Barack Obama eller John Edwards. For Republikanerne vil det være Rudy Giuliani, Mitt Romney, Mike Huckabee, Fred Thompson eller John McCain. Lige nu er ingen sikre på sejr.
De to store amerikanske
partier vælger hver en kandidat til præsidentvalget 4. november. Den
kandidat bliver fundet ved primærvalgene, som foregår i hver af landets
50 stater men på to forskellige måder.
Primærvalg:
De
registrerede medlemmer af partierne kan stemme på deres
favoritkandidat. Valgmænd til partiernes konventer fordeles efter, hvor
mange stemmer kandidaterne har fået.
Partimøder (caucus):
Bliver
holdt i de lokale partiforeninger, hvor valgmænd til regionale
partimøder findes. På de regionale partimøder findes så valgmænd til
statens partimøde og ved dette findes endelig de valgmænd, som skal
repræsentere staten ved den nationale kongres, der officielt vælger
kandidaterne.