Det var helt tilfældigt, at en 39-årige kvinde og hendes 65-årige far blev dræbt af adskillige knivstik i en isenkræmmerbutik i Hørsholm lørdag formiddag.
Det forklarede manden - en 46-årig mand, der i januar blev separeret fra sin nu afdøde kone - i grundlovsforhøret søndag formiddag.
I følge den 46-årige stødte han tilfældigt ind i sin eks-familie i butikken i Hørsholm, og han slog kun sin tidligere svigerfar og sin eks-kone ihjel med en køkkenkniv, fordi han blev angrebet af svigerfaren.
Drabsmand: Eks-svigerfar truede med drab
Manden forklarede i retten, at han henvendte sig høfligt til sin eks-kone, da han ville tale med hende om børnene. Men tingene løb løbsk for ham, da han blev angrebet af svigerfaren.
Ifølge den 46-årige drabsmand truede svigerfaren med, at han ville sende sine andre børn ud til den 46-årige for at dræbe ham. Derefter havde svigerfaren overfaldet ham med en spids genstand, forklarede den 46-årige i retten og fremviste et sår på sin ene hånd som bevis.Overfaldet havde fået ham
til at tage en kniv og forsvare sig.
- Jeg stak uden følelse. Men jeg ville ikke dræbe. Jeg stak kun for at forskrække ham, sagde manden via sin tolk.
Angrebet på svigerfaren fik eks-konen til at gå frem mod den 46-årige med løftede hænder. Da kvinden - ifølge mandens forklaring - er tidligere
karatetræner, havde han følt sig så skræmt, at han også havde stukket
hende. Han kunne umiddelbart erkende tre eller fire stik mod hendes ben
og skulder.
Men i retten kom det frem, at de to dræbt hver fik mindst otte knivstik på overkroppen.
Den 46-årige blev varetægtsfængslet frem til 17. april. Han nægter sig skyldig.