En dansk, elektrisk hybridbil har skabt opmærksomhed hos ingen ringere end den tidligere amerikanske vicepræsident og miljøforkæmper Al Gore. Det skriver copcap.com.
Det er bildesigneren Henrik Fisker, der står bag et af de nyeste skud på stammen, hvad angår miljøvenlige biler.
Hybridbilen er en toptuned batteridrevet racerbil med en topfart på 200 km. i timen.
Når bilen bliver lanceret i 2009 bliver det med finansiel støtte fra det amerikanske firma Kleiner Perkins Caufield & Byers, som Al Gore i efteråret blev partner i.
Og den dansker bildesigner er ikke hvem som helst. Henrik Fisker har været chefdesigner for BMW og er en af de mest succesfulde bildesignere i verden. Blandt andet står han bag modellen BMW Z8.
Siden har Henrik Fisker sammen med sin partner Bernhard Koehler skabt deres eget bilmærke, Fisker Coachbuild, som laver sportsbiler ud fra de allerede eksisterende modeller hos BMW og Mercedes.