Borgere i Horsensområdet har måske købt ulovligt kødpålæg, is, ost eller konserves. Her har et firma solgt de ulovlige madvarer, der fredag blev beslaglagt af Fødevarekontrollen ifølge P4 Østjylland.
Madvarerne var importeret fra Rusland, Letland og Tyskland.
Fødevarekontrollen kom på sporet af de ulovlige madvarer efter et tip fra en borger. Alle varerne er blevet beslaglagt, selvom maden ikke var fordærvet.