Af Julie Jo Bodingjubo@avisen.dk
Egentlig er jeg vel lidt skuffet. På trods af at jeg lejlighedsvis har indtaget absint gennem flere år, er jeg aldrig blevet ramt af momentvis genialitet, hvor jeg har malet kunstværker i millionklassen, inden det kammede over og endte med et afskåret øre.
Jeg er heller aldrig blevet ramt af en pludselig, stormfuld forelskelse efter et møde med 'Den grønne fe' sammen med bohemekunstnere i Paris.
Det er ellers nogle af de myter, som spiritussen absint er blevet kædet sammen med, siden den dukkede op i slutningen af 1700-tallet.
Særligt sindssyge kunstnere som Henri de Toulouse-Lautrec og Vincent van Gogh har givet liv til historierne om, at drikken giver hallucinationer og ud-af-kroppen-oplevelser.
Ligesom en lang række film har kædet udbrud af vanvid sammen med absint – også kendt som 'Den grønne fe' på grund af sin farve og virkning – blandt andet i filmen 'Moulin Rouge', hvor Kylie Minogue i grønne fe-klæder besøger den unge forfatter Christian, som er vanvittigt forelsket i sangerinden Santine.
I dag har den sagnomspundne drik fået sit gennembrud på danske barer og værtshuse.
»Der har været en stigende interesse, særligt blandt de yngre forbrugere,« siger marketingschef Christian Hørlykke fra den danske afdeling af den franske vin- og spirituskoncern Pernod Ricard.
Fra populær til psykotisk
Absint er brygget på malurt, som er kendt som et gammelt medicinmiddel. De gamle grækere brugte det mod gigt, gulsot og menstruationssmerter.
I 1800-tallet fik franske soldater i Algeriet serveret absint mod feber og som kur mod malaria. Soldaterne fik hang til drikken og tog den med tilbage til Frankrig, hvor den senere blev udbredt som formiddagsdrink blandt kunstnerne på de små cafeer i Paris.
Herfra skyllede absinten sig hurtigt vej til de tørstige ganer.
I 1910 drak franskmændende 36 millioner liter absint om året – hvilket var mere end mængden af vin. Jo fuldere, franskmændene blev af absint, jo hurtigere løb historierne om sindssyge kunstnere og kriminelle påvirket af absint.
Absint begyndte at blive opfattet som en farlig, afhængighedsskabende drik. Den franske psykiater Valentin Magnan udsatte forsøgsdyr for store mængder malurtdampe, hvilket resulterede i krampeanfald. I flere europæiske lande blev absint forbudt, da myndighederne mente, at indholdet af thujon, der er et aktivt stof i malurt, var skadeligt.
Først i dette årtusinde er drikken vendt tilbage, selvom den er underlagt restriktioner for indholdet af thujon i flere lande. Netop de mange myter samt forbuddet mod drikken har været med til at skabe grundlaget for, at drikken nu er blevet populær igen.
»Den er blevet populær i kraft af, at den er blevet frigivet igen. Den florerede i Østeuropa en pæn tid, før den kom til Danmark. Og så søger folk det forbudte. De ting, der har været forbudte, er spændende,« siger indkøber Thomas Hansen fra Højbro Vinhandel i København.
Ifølge Thomas Hansen er det hovedsageligt to grupper, som køber drikken: Den ene gruppe er unge rappere, mens den anden gruppe har langt sort hår, hører hård rock og tilhører grunge-miljøet.
For drengerøve
Forskere slog for nylig fast, at absint ikke er direkte farligt, men at den høje alkoholprocent på op til 85 procent gør dig meget fuld.
Nogle mener, at de mange myter om vanvid og sindssyge er opstået, fordi giftige stoffer blev tilsat billige udgaver af absint.
På barstedet Herr Bartels i Århus oplever man en stigende interesse for absint.
Her sælges det som cocktailen 'Weeping Jesus', hvor drikken er blandet med ferskenvodka, grenadine, friskpresset lime og sprite.
»De færreste bryder sig om at drikke absint rent. Men der er en vis drengerøvsværdi i at drikke absint, og hvis man ikke kan drikke det rent, kan man drikke det i en cocktail,« siger han.
Med absints indtog i regulære cocktails ser det ud til, at mystikken – og forventningerne om ud-af-kroppen-oplevelser er ved at forsvinde. Og så kan drikken ikke skuffe.
Sådan drikkes absint:
Absint bør blandes med vand og sukker.
Hældabsinten i et glas og placer en sukkerknald på en ske. Hæld koldt vandover skeen og lad vandet sive ned i drikken, til den har en blandingmellem 1:3 og 1:5. Vandet er nødvendigt, da det får urterne til atbringe smagen frem i drikken.
Har absinten en alkoholprocent højere end 60, vil fortyndingen desuden beskytte mave og spiserør.