En julefrokost fik i aftes en pludselig og tragisk afslutning, da en 25-årig mand faldt i døden fra en trappe kort før klokken 23.
Manden havde forladt festlokalet på sin arbejdsplads i Brande og var gået ud på en trappe. Det fortæller vagtlederen ved Midt-og Vestjyllands Politi, Henrik Nielsen.
- Han er på vej ned af trappen, og af en eller anden årsag falder han ud over gelænderet og falder fire meter ned. Han lander sådan, at han brækker halsen, og på vej ind i ambulancen bliver han erklæret død, siger Henrik Nielsen.
Allerede i nat blev der givet krisehjælp til de andre medarbejderne i virksomheden, der også er samlet her til eftermiddag.