At livet som professionel fodboldspiller er benhårdt kan mange danske spillere skrive under på.
En af dem er AaB s angrebses Jeppe Curth, der som 17-årig drog til Holland for at prøve lykken i storklubben Feyenoord.
- Jeg blev kastet ind i en kynisk verden og kom ind på et hold, hvor ingen
interesserede sig for én. Den enes død - den andens brød. Det betyder, at når
man kommer med en anden baggrund og en anden mentalitet, så ender man lynhurtigt
allernederst i hierarkiet, og er den, der bliver pisset på i badet, siger Jeppe Curth i et åbenhjertigt interview med B.T. forud for den nordjyske klubs vigtige kamp i UEFA Cuppen mod engelske Tottenham i London.
For Jeppe Curth betød mobningen, at han takkede nej til at blive i Holland, selvom Feyenoord lokkede med en kontrakt på to millioner kroner årligt.
I stedet valgte han AaB, hvor Curth med sin træfsikkerhed har været en af nøglespillerne i klubbens succes både i Europa og den hjemlige turnering, hvor AaB ligger nummer to. Og valget af AaB er bestemt ikke noget, som Jeppe Curth har fortrudt. Sammenholdet er nemlig stærkt i AaB beretter Jeppe Curth.
- Det var noget af det, jeg savnede i Holland. Vi har et homogent hold uden
kliker, siger Curt til B.T.