Efter en uge med urolighederne havde politi og brandvæsen en lidt mere rolig nat natten til mandag.
Natten til mandag var det først og fremmest Nordsjælland og hovedstadsområdet, der var plaget af ballade og påsatte brande i biler, ejendomme og containere.
Værst gik det for sig i Kisum Parken i Brøndby Strand og på Parkvej i Roskilde, hvor beboere måtte evakueres på grund af frygt for storbrand i boligblokke, og i Kokkedal i Nordsjælland, hvor der blev sat ild til et lægehus.
På Vesterbro blev der sat ild til containere og afbrændt biler.
Til TV2 News oplyser politiet, at i alt 25 personer blev anholdt i løbet af søndag aften og nat.