For mindre end en uge siden lignede de to partiledere Helle Thorning-Schmidt (S) og Pia Kjærsgaard (DF) et nyt makkerpar i dansk politik.
I hvert fald udadtil var de enige om at øremærke et lønløft på på fem milliarder kroner til de lavest lønnede offentligt ansatte.
Men efter at VK-regeringen i går spillede ud med sit eget forslag, som giver de offentligt ansatte et lønløft på i alt 1,7 milliarder kroner til næste år, skændes S og DF om, hvorfor det ikke lykkedes dem at lave en - endnu bedre - lønaftale sammen udenom regeringen.
S: DF har spændt ben
Ifølge politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S) er det Dansk Folkeparti, der hele vejen igennem har spændt ben for et alternativt flertal udenom regeringen. DF har ifølge den politiske ordfører nemlig afvist at stemme mod regeringen.
- DF har hele tiden sagt, at det ikke var en mulighed at gå ned i salen og stemme noget andet igennem, fordi de ville have regeringen med. Så den mulighed har aldrig været der, selvom vi gerne ville have gjort det, siger Henrik Sass Larsen til TV 2|Politik.
DF: Massiv modstand fra S
DF s leder, Pia Kjærsgaard, afviser på sin side, at skylden ligger hos hende.
- Vi har hele tiden mødt massiv modstand over for vores krav. Vi ville gerne have haft en mere målrettet lønstigning, men det ville ødelægge den danske aftalemodel, har vi fået at vide, sagde Pia Kjærsgaard til Avisen.dk tirsdag 18. december.
Hun afviser, at DF, S og SF blot kunne have stået fast på deres krav og om nødvendigt tvunget en øremærket lønstigning til de lavest lønnede udenom regeringen.
Men havde I ikke netop et alternativt flertal for det?
- Nej, nej, nej. Ikke at det skulle stå så klart i aftaleteksten. Det ville have været godt, og det har hele tiden været min ídé, men det var ikke målet fra S og SF. Her har de været lidt fodslæbende, siger Pia Kjærsgaard.