Det er ikke kun det danske efterretningsvæsen, der fra tid til anden taber fortrolig information på gaden, som da en PET-agent sidste år tabte fortrolige dokumenter på Buddinge Station nord for København.
Det svenske forsvar kan også være med.
I går glemte en ansat i det svenske militær nemlig en USB-stik (transportabel gemme-enhed til computeren, red.) på et offentligt bibliotek. USB-stik indeholdt fortrolige oplysninger om både Sverige og andre lande - herunder USA, oplyser det svenske forsvar.
- Der var to klassificerede dokumenter på usb en. Dette er meget alvorligt, siger talsmand for militæret, Philip Simon.
- Det handler om vores soldaters sikkerhed. Juridisk er det her også
alvorligt. Skødesløs omgang med klassificerede informationer kan
straffes med op til seks måneder i fængsel, tilføjer han.
USB-stikken blev givet til den svenske avis, Aftonbladet, der gav USB en videre til det svenske forsvar. Oplysningerne på USB en handlede blandt andet om improviserede eksplosive genstande, som er en betegnelse for blandt
andet de vejsidebomber, oprørere i Irak og Afghanistan bruger.
Den pågældende medarbejder har indrømmet sin bommert.