Danmark løb søndag aften ind i et 7-2-nederlag mod Schweiz ved VM i ishockey i Canada.
Dermed kan Danmark ikke nå kvartfinalen.
Det danske mandskab kom bagud 6-0 inden det lykkedes Morten Madsen at reducere. Kim Staahl fik reduceret yderligere på straffe, og det betød, at Danmark spillede lige op med schweiserne i sidste periode.
Mandag møder Danmark Hviderusland, og her står der OL-kvalifikation på spil.