»Ej, det er jo frygteligt,« siger Rasmus Kyng, mens han spærrer sine øjne op, og kroppen trækker sig lidt tilbage mod døren ind til fysiklokalet på Risskov Gymnasium ved Århus.

Han bliver helt forskrækket over de omkring tyve mennesker, der har samlet sig uden for lokalet, mens han har været til eksamen. Specielt fordi, at flokken tæller flere tv-fotografer, lydmænd og endnu flere journalister, der står klar med blokke og kuglepenne.

Verdenspressen er på plads, for hvis censoren bag døren beslutter sig for at give ham et 12-tal, sprænger den nyudklækkede student karakterskalaen. Han har allerede så mange 12-taller fra sine årskarakterer og tidligere eksaminer, at han med et 12-tal mere får et snit på 12,2.

Når gennemsnittet kan blive over 12, skyldes det, at han samtidig må gange sit snit med 1,03, fordi han har gennemført fem fag på A-niveau.

Det bliver i familien

Den 19-årige studerende i slidte sko, lyse jeans og sommerskjorte er vokset op ved Århus. Sine hjernecellerne har han fra sin mor, der er læge, og sin far, der er professor. Broderen har også hugget sin del. Han er forsker som sin far.

Når Rasmus Kyng også spankulerer let på den akademiske sti, er det ifølge ham selv, fordi han er nysgerrig.

»Jeg tror, at det knytter sig til en grundlæggende undren over, hvordan tingene hænger sammen. Det er fascinerende, når man opdager, at det kan lade sig gøre at sige noget fornuftigt om noget abstrakt,« siger den nyudklækkede student.

Han hungrer efter at kunne svare på, hvor mange modes der er i en lysfiber, og hvor præcise penduler egentlig er. Derfor trækker lærebøgerne i hans øjne, og det er så meget, at det var svært at gennemføre interviewet med ham.

»Jeg sidder lige og læser på noget fysik, og jeg mangler stadig at læse op på nogle af tingene på min liste. Men hvis du kan gøre det på 15 minutter?« spurgte Rasmus Kyng, da Nyhedsavisen ringede til ham i mandags.

Senere på dagen var tiden helt opbrugt:

»Det er nok bedst at gøre det færdigt efter eksamenen i morgen. Jeg skal til at pakke mine noter,« lød det klokken 13.50 samme dag.

Ifølge hans mor, Solvej Kyng, sprang sønnen for alvor ud som elitelæser, da han tilbage i efterskolen brækkede anklen og måtte droppe sportslektionerne. I stedet brugte han tiden på at læse, og moderen vil godt lægge klatter og streger til billedet af en hårdtarbejdende dreng.

»Han elsker at sidde og pusle med problemer i lang tid,« siger en storsmilende mor.

»Han har mange venner«

Det er ikke kun karakterne, der trækker i Solvej Kyngs smilebånd.

»Alle døre er åbne for ham nu. Men det er vigtigere, at han er den gode knægt, som han er. At han fungerer socialt. Han er ikke blevet tvunget til noget fra vores side,« siger Solvej Kyng.

På gangen uden for fysiklokalet er vennerne samlet omkring mediecirkusset, og når de ikke lige driver gæk med, at deres ven bliver interviewet, har de ikke noget imod selv at fortælle, hvor sympatisk Rasmus er.

»Han er nede på jorden. Vi har aldrig følt, at han prøver at underminere os andre. Han har mange venner,« fortæller klassekammeraten Anders Kaack.

Droppede sankthans

Hovedpersonen selv mener ikke, at hans store lyst til at styrketræne hjernen giver ham de store afsavn.

»Jeg tog ikke til sankthans, fordi jeg sad og læste til eksamen. Men det afhænger meget af perioder, og normalt når jeg også alt det, der ikke har noget med skolen at gøre. Det sker dog, at jeg sidder sent oppe om natten for at læse,« siger Rasmus Kyng, der blandt andet bruger sin fritid på at spille klaver og mødes med venner i en madklub.

Engelsk universitet

Rasmus Kyng kan komme til at sige midlertidigt farvel til vennerne. Hvis han som minimum får et 10-tal i dag, sikrer han sig samtidig en plads på det verdensberømte engelske University of Cambridge, hvor han gerne vil læse datalogi.

»Det åbner forhåbentlig endnu flere døre at gå på så god en uddannelse,« siger Rasmus Kyng.

Han ved, at han vil kunne lide at forske. Hvad han præcis vil forske i, ved han ikke, men han er klar til at sige farvel til far, mor og storebror i tre år for at finde svaret i England.

»Jeg vil være ked af at rejse væk fra dem, jeg kender. Men det kan blive en stor oplevelse. Især at bo i et andet land og opleve den engelske kultur,« siger Rasmus Kyng, der, at dømme efter sin mor, dog kommer til at se familien en del alligevel.

»Åh ha,« siger hun og tager sig til maven, inden hun fortsætter:

»Så skal vi have et klippekort til et fly, der går til England.«

Det gik som det skulle

»Jeg fik 12,« siger Rasmus Kyng, da han kommer ud af lokalet igen.

Så kaster både familie, venner og blitzlys sig over den ydmyge statur.

»Er det farven« spørger hans mor om den sorte studenterhue, da hun klemmer den ned om hjernecellerne.

Og ja, det er traditionen, hvis en student har både matematik, fysik og kemi på højniveau, forklarer sønnen.

Der er en fest hver eneste dag de næste 10 dage frem, men Rasmus Kyng skal ikke ud at trampe den verden ned, der bogstavelig talt ligger for hans fødder.

»En fra min klasse sagde, at det skulle blive den fedeste tid i hans liv. Men jeg føler ikke, at det er ultimativt sjovt at drikke sig fuld i nogle dage,« griner Rasmus Kyng.