Den politiske bevægelse Hizb ut-Tahrir, der arbejder for at indføre en islamisk stat, er ikke en lille isoleret enklave af yderligtgående muslimer.
Det mener Hizb ut-Tahrirs talsmand Fadi Abdullatif, der forklarer, at bevægelsen har tætte forbindelser til ledende imamer og muslimske repræsentanter i Danmark - herunder Islamisk Trossamfund.
»Vi har løbende og tæt kontakt med mange muslimske foreninger og moskeer. Vi kommer på besøg hos hinanden og taler sammen over telefonen. Vi taler om alt og finder fælles fodslag i mange sager - tørklæder, integration, Irak-krigen, Afghanistan, Muhammed-tegninger og lignende emner. Vi prøver at finde en fælles holdning til aktuelle islamiske problemstillinger, så vi kan melde det fælles ud i miljøet og til fredagsbøn.«
Tæt kontakt til Islamisk Kulturcenter
Hvilke foreninger har I kontakt til?
»Mange forskellige. Islamisk Trossamfund, Islamisk Kulturcenter og mange andre. Vi er åbne for alle«.
Hvornår havde I sidst kontakt med Islamisk Trossamfund?
»For nogle måneder siden havde jeg et personligt møde med Islamisk Trossamfund og dets imam Mostafa Chendid. Og for nylig havde nogle af vores medlemmer et andet møde med WAKF (Islamisk Trossamfund, red.) om demonstrationen i fredags. Og vi er dertil i løbende kontakt over telefonen.«
Nogle mener, at I er en gruppe rabiate muslimer, der er helt isolerede fra andre muslimer. Hvad mener du om det?
»Hvis man vil trøste sig med selvbedrag, må man selv om det. Realiteterne er, at Hizb ut-Tahrir er en global bevægelse, der strækker sig fra Palæstina, Marokko, Indonesien til Rusland og Europa. Jo flere, der får adgang til vores tanker og forståelse, jo bedre. Regeringen forsøger at sige, at det kun er nogle få rabiate ekstremister, der er imod de krænkende tegninger. Den forsøger at slå en kile ned mellem muslimerne. Men muslimerne er enige om mange ting. For eksempel Muhammed-tegningerne,« siger Fadi Abdullatif.
Danmark skal ikke være en islamisk stat
Kan du forstå, hvis nogle kritiserer, at I er imod demokratiet og vil indføre en islamisk stat og samtidig holder til i Danmark?
»Det er en misforståelse, at vi vil indføre en islamisk stat i Danmark. Vi vil indføre en islamisk stat i et land i Mellemøsten. Vi er imod demokratiet, fordi man i et demokrati kan omformulere lovene, som man vil. Der er intet, der står fast. Man ved ikke, hvad man har. Man ændrer lovene fra morgen til aften, og ingen kan være sikre på deres rettigheder,« siger han.
Hvor mange imamer fra andre moskeer deltog i jeres demonstration i fredags?
»Der var mange. Men ikke kun imamer. Der var også mange repræsentanter fra muslimske foreninger og moskeer,« siger Fadi Abdullatif.
Mange imamer til møde
I fjor kunne Berlingske Tidende fortælle, at ledende imamer var positive over for et samarbejde med Hizb ut-Tahrir, og at flere indflydelsesrige imamer deltog som talere ved et møde i Nørrebrohallen i København, der var arrangeret af Hizb ut-Tahrir.
De fremmødte imamer var Mostafa Chendid ¿ Abu Labans afløser i Islamisk Trossamfund - Muhammed Albarazi fra Det Islamiske Forbund og Abu Suhaib fra Islamisk Kulturcenter, samt Muhammed Al-Banna fra Taibah-Moskeen, skrev avisen.
»Vi har hver vores teologi og politik, som ikke kan forenes, men vi kan samles om vores fælles interesser,« sagde talsmand Kasem Ahmad fra Islamisk Trossamfund, hvorefter han nævnte fælles demonstrationer, ægteskabsrådgivning til muslimer samt opbakning til en stormoské som mulige samarbejdsområder.
»Men der kom ikke noget ud af samarbejdet,« siger Kasem Ahmad i dag og tilføjer:
»Selvfølgelig har vi tæt kontant til Hizb ut-Tahrir. Ellers kan vi ikke påvirke dem. De har en meget stærk retorik, som minder om Dansk Folkepartis over for muslimer. Og det er vi jo selv imod,« siger han.
Vil tale om integration og respekt
Imam Abu Suhaib fra Islamisk Kulturcenter i Brønshøj siger, at han jævnligt møder medlemmer af Hizb ut-Tahrir.
»De kommer her hver fredag. I fredags kom de og spurgte om mine holdninger til tegningerne. Vores moske er åben for alle, også Hizb ut-Tahrir. Jeg er også åben over for diskussioner med dem. Men jeg siger til dem, at vi ikke skal stå og tale om et kalifat (en islamisk stat bygget på Allahs love, red.), når vi er i Danmark. Vi skal tale om integration og respekt,« siger Abu Suhaib.
Bestyrelsesmedlem i Taibah-Moskeen på Heimdalsgade på Nørrebro, Mostafa El Khaiyat, siger, at Hizb ut-Tahrir skal opfattes som muslimske brødre, selvom han ikke er enig i alt, hvad organisationen står for.
»Allah siger i Koranen, at alle muslimer er brødre. Så jeg kan ikke sige nej til nogle.«
Går du også ind for en islamisk stat?
»Alle muslimer ønsker at nå en islamisk stat. Det er ikke kun Hizb ut-Tahrir,« siger han.
Kirstine Nicoll Sinclair, forsker ved Syddansk Universitet og medforfatter til en bog om Hizb ut-Tahrir, forklarer, at Hizb ut-Tahrir traditionelt har været temmelig isoleret.
»Men noget tyder på, at der har været en opblødning mellem Hizb ut-Tahrir og andre muslimske foreninger efter Muhammedkrisen. Man har et ønske om at skabe en mere fælles front og arrangere konkrete møder, som vi så i Nørrebrohallen sidste år. Men mange tager stadig stor afstand fra bevægelsens radikale ytringer og ønsket om at arbejde for et kalifat,« siger hun.
Alle kommentarer i denne artikel er godkendt af de medvirkende.
Hizb ut-Tahrir er et globalt,
politisk parti, der ønsker at genindføre et muslimsk kalifat ledet af
et religiøst overhoved. Kalifatet skal styres efter Allahs love.
I Danmark vurderes partiet at have under 100 medlemmer, men mange flere sympatisører.
Talsmanden har siddet i fængsel efter at have omdelt løbesedler, der blev tolket som en opfordring til drab på jøder.