Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Emma Watson kan ikke gå i fred på gaden

Kun 11 år gammel spillede Emma Watson første gang den rolle, som ville ændre hendes liv for evigt.

21. aug. 2012 kl. 13:38
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Da "Harry Potter og de vises sten" blev filmet, kunne den dengang kun 11-årige Emma Watson umuligt regne ud, hvad den rolle ville betyde for hendes liv.

Men den nu 22-årige skuespillerinde har siden måttet acceptere sin stjernestatus.

- Hvis jeg går et travlt sted hen, holder jeg ikke særligt længe i mængden, siger Watson til Now Magazine.

I sine tidlige teenageår tog hun ofte bussen fra Oxford til London, men efterhånden som Harry Potter-universet og Hermione Granger har gjort skuespillerinden til et kendt ansigt, kan hun ikke længere tage den slags ture.

- Jeg kan ikke gå på museum eller lignende. Problemet er, at når en person beder om en autograf eller tager et billede af mig, så ser alle andre det, og så starter det ligesom en lavine, fortæller Emma Watson.

- Og situationen kommer bare hurtigt så meget ud af kontrol, at jeg ikke kan styre det selv, siger hun til Now Magazine.

Derfor kan den kønne Harry Potter-figur ikke længere gå nogen steder, uden hun har folk til at passe på sig.

På trods af sin stjernestatus har Emma Watson alligevel forsøgt at leve et nogenlunde normalt liv. Blandt andet ved at tage en uddannelse på universitetet, først på Brown i USA og senere på Oxford i England.

/ritzau/

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites