Emilie stadig savnet: Dusør fordoblet
Nu er dusøren oppe på 200.000 kroner for spor, der kan lede frem til Emilie.
Emilie Meng har været savnet siden 10. juli. 
Emilie Meng har været savnet siden 10. juli.  Foto: Privat efter aftale med familien.


 

Frivillige udlover en dusør til den person, der kan lede politiet på sporet af den forsvundne Emilie Meng fra Korsør. Nu er dusøren oppe på 200.000 kroner.

Det skriver Tv 2 Øst. 

Et hvert tip der kan medføre, at Emilie kommer hjem i live, vil få udbetalt hele dusøren.

Sådan lyder beskeden på Facebookgruppen Eftersøgningen af Emilie Meng. Det er den forsvunden piges fætter, Robin Witzner, som fortæller, at dusøren nu er forhøjet fra 100.000 kroner til hele 200.000 kroner.

Han har tidligere beskrevet, hvordan dagene har været lange siden den 10 juli, hvor Emilie Meng forsvandt klokken 4.00 om morgenen ved Korsør Station.

- Og nætterne endnu længere. Ingen familie fortjener at gennemgå den slags smerte. Ingen forældre fortjener uvisheden, om hvor deres datter eller søn befinder sig. Emilie skal findes, lige meget hvad, skriver han i oplaget

Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.