EM: Spanien sender forsvarende mestre ud i semifinale
Spanien møder enten Norge eller Sverige i EM-finalen efter sejr over Montenegro i semifinalen.
Efter sejren over Danmark lykkedes det for Spanien at spille sig frem til EM-finalen på bekostning af Montenegro.
Efter sejren over Danmark lykkedes det for Spanien at spille sig frem til EM-finalen på bekostning af Montenegro. Foto: LARS POULSEN/POLFOTO


Spaniens kvindelige håndboldlandshold er klar til finalen ved EM.

Fredag sejrede spanierne knebent 19-18 over de forsvarende europamestre, Montenegro, i semifinalen i Budapest.

Det skete efter en scoringsfattig affære, ikke mindst i anden halvleg.

Spanien, der sikrede en plads i semifinalerne på bekostning af Danmark, førte 13-8 ved pausen.

Spanierne førte senere 17-13, men Montenegro nåede op på 17-18 i den uskønne anden halvleg, før Spanien sikrede finalepladsen til sidst.

Det er anden gang, at Spanien er med i en EM-finale. I 2008 tabte holdet til Norge i finalen.

Senere fredag mødes Norge og Sverige i den anden semifinale.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.