Elfenbensben klar til titelkamp i City
Efter at have deltaget i Africa Cup of Nations er Wilfried Bony klar til at debutere for Manchester City.
Ivorianeren Wilfried Bony har haft for travlt med Africa Cup til at debutere for sin nye klub. (AP Photo/Themba Hadebe)
Ivorianeren Wilfried Bony har haft for travlt med Africa Cup til at debutere for sin nye klub. (AP Photo/Themba Hadebe) Foto: Themba Hadebe/AP


Manchester City tegnede sig for en af vinterens mest spektakulære handler ved at hente Wilfried Bony for 275 millioner kroner i Swansea.

Men ivorianeren har endnu ikke debuteret for mesterholdet. Han har været beskæftiget af Africa Cup of Nations, hvor det blev til triumf med Elfenbenskysten.

- Det føles efterhånden som et stykke tid siden, jeg skrev under på kontrakten, men nu er jeg her endelig. Jeg er glad og fokuserer bare på lørdagens kamp, siger Wilfried Bony.

Han har scoret 34 gange i 70 kampe for Swansea og forventer at kunne løfte Manchester Citys angreb, der indimellem har haft det svært, når Sergio Agüero har været sat ud af spillet med skader.

Bony håber at kunne gøre en forskel allerede lørdag aften hjemme mod Newcastle.

- Hvis der bliver brug for mig, har jeg en god statistik mod Newcastle. Jeg har scoret tre gange mod dem i to kampe.

- Det er et stærkt hold, men de kommer til vores hjemmebane, så det er en kamp, vi skal vinde, siger angriberen.

Inden de sidste 13 spillerunder af Premier League har Manchester City syv point op til førerholdet Chelsea, der lørdag får besøg af Burnley.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.