Elever trives bedst på mindre folkeskoler
Mindre folkeskoler har mere ro, og undervisningen er spændende, siger eleverne i ny landsdækkende trivselsundersøgelse.
- Jeg er bange for, at noget tabes i vores skolesystem, når der ikke er plads til mindre skoler, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd til Ugebrevet A4.
- Jeg er bange for, at noget tabes i vores skolesystem, når der ikke er plads til mindre skoler, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd til Ugebrevet A4. Foto: Scanpix/arkiv


På de mindre folkeskoler er eleverne gladere for deres klasse end på store skoler. Hvis der er larm, skaber læren hurtigere ro, og børnene føler i større omfang, at det lykkes at lære dét, de gerne vil i skolen. Derfor skal flere mindre skoler bevares, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Det skriver Ugebrevet A4.

Samlet set får de mindste folkeskoler med under 200 elever topplaceringen, når det gælder faglig trivsel, elevernes medbestemmelse, de fysiske rammer på skolerne samt ro og orden. Mens de mindste skoler er næstbedst, når det gælder social trivsel.

Det viser trivselsmålingen for alle landets folkeskoler, som Ugebrevet A4 har fået akindsigt i hos Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Cirka 470.000 elever har deltaget i den nationale trivselsmåling i foråret. Efterfølgende har A4 analyseret svarene fra eleverne fra 4. til 9. klasse og kan ud fra besvarelserne af 38 spørgsmål se, hvordan skolerne klarer sig.

Noget går tabt

Alene siden sommerferien har kommunerne lukket 19 folkeskoler og slået 79 sammen, viser en optælling fra Fagbladet Folkeskolen. Landdistrikternes Fællesråd mener, undersøgelsen beviser, at mindre skoler har deres berettigelse. Det er derfor paradoksalt, at hver femte folkeskole ifølge Fagbladet Folkeskolen er forsvundet siden 2007.

- Jeg er bange for, at noget tabes i vores skolesystem, når der ikke er plads til mindre skoler. De har tendens til bedre trivsel, så man skal tænke sig godt om, inden man lukker dem, siger Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd til Ugebrevet A4.

Mindre skoler har typisk mindre klasser, og det giver fordele, fortæller Jill Mehlbye, programleder for Børn og Unge på KORA (Det Nationale Institut for Kommunerne og Regionernes Analyse og Forskning).

- Læreren har større mulighed for at overskue og inddrage eleverne, når der er 20 elever i en klasse end, når der er 28, siger hun og forklarer, at det også er lettere at skabe ro.

Mange faktorer spiller ind

Undersøgelsen om trivsel kan ifølge KL ikke bruges til at sige, hvad den optimale skolestørrelse er - og at man ikke skal lukke mindre skoler. Det ville være en for enøjet tilgang, mener Anna Mee Allerslev, formand for KL's Børne- og Kulturudvalg.

- Der er mange faktorer, der spiller ind i forhold til sammenlægninger af skoler og skolelukninger. Det kan være ønsket om at styrke fagligheden, faldende elevtal, vedligeholdelse af bygninger eller stordriftsfordele. Det er en lokal beslutning, og derfor ikke helt rigtigt, at det udelukkende er økonomien, som spiller ind. Det er selvfølgelig hele tiden et spørgsmål om at prioritere, så man får mest muligt ud af midlerne, men flere steder handler det også om kvalitet, siger hun til Ugebrevet A4.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.