Elever skal læse mindre Shakespeare og lære mere grammatik
Censorerne inden for sprog og erhvervskommunikation mener ikke, de studerende er så dygtige som tidligere.
Både gymnasiet og universitetet skal brugere mere tid på at lære de studerende at tale og skrive fremmedsprog og mindre tid på litteraturanalyse, mener formanden for Københavns Universitets sprogstategiske satsning. (Arkivfoto)
Både gymnasiet og universitetet skal brugere mere tid på at lære de studerende at tale og skrive fremmedsprog og mindre tid på litteraturanalyse, mener formanden for Københavns Universitets sprogstategiske satsning. (Arkivfoto) Foto: Mathias Christensen/Polfoto/Polfoto


De tyskstuderende skal have et kursus i grammatik, når de begynder på universitetet.

Generelt taler og skriver de studerende ikke sprog lige så korrekt, som de gjorde tidligere, fortæller Jens Erik Mogensen, der er prodekan på det humanistiske fakultet og formand for Københavns Universitets sprogstrategiske satsning.

- Vi kan se, at niveauet er dalet gennem en længere årrække, faktisk siden 1990'erne, hvor der kom en gymnasiereform, der ikke prioriterede sprog lige så højt som tidligere, siger Jens Erik Mogensen.

- Tidligere kunne man gå ud fra, at de kunne læse tekster på tysk og fransk. Det kan man ikke længere, siger han.

Censorformandsskabet for ehvervskommunikation og -sprog har mandag i et brev til videnskabsminister Esben Lunde Larsen (V) advaret om studerende, som er blevet dårligere til at tale fremmedsprog, og som laver meningsforstyrrende fejl, når de skriver.

- De studerende kan ikke det samme inden for sprog, som de kunne før, samtykker Jens Erik Mogensen.

Mens censorformandsskabet mener, at det dalende niveau skyldes, at der bliver stillet for lave krav til de studerende, mener Jens Erik Mogensen tværtimod, at der bliver krævet for meget.

Både i gymnasiet og på universitetet skal de studerende ikke kun tale og skrive engelsk, tysk, fransk eller spansk. De skal også analysere skønlitteratur og lære om samfundsforhold.

- Det er alt for meget at skulle kunne. Vi forsøger at målrette det, vi gør, i sprogfag her, så vi fokuserer på, at de studerende lærer sprog og kan bruge det i praksis. Det er håbet, at de også vil gøre det i gymnasiet, siger han.

Det er et rigtig skridt på vejen, at eleverne i folkeskolen begynder at lære fremmedsprog tidligere, mener Niels Erik Mogensen, som håber, at en ny reform af gymnasiet vil have mere fokus på, at eleverne lærer at tale og skrive sprog korrekt.

- Folkeskolen, gymnasiet og universiteterne skal tale mere sammen. Min opfordring er, at eleverne skal have succesoplevelser med at lære sprog i stedet for at bruge så meget tid som nu på at analysere digte og fortolke for eksempel Shakespeare, siger han.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.