”Desværre kammerat, det kan vi ikke hjælpe dig med”.
Mange erhvervsskoleelever føler ikke, der er hjælp at hente hos skolen, når de går på jagt efter en praktikplads.
Det viser en undersøgelse, Dansk Metal har lavet blandt 1.176 elever, der er i gang med et hovedforløb, og har en praktikplads.
Her svarer næsten hver anden elev, at skolen ikke gjorde det store for at hjælpe dem i deres søgning. En fjerdedel svarer, at de fik god hjælp til at finde en plads (se faktaboks).
Og det er langtfra godt nok, mener Dansk Metal.
”Skolerne gør ikke nok for at hjælpe eleverne videre til en praktikplads. Når kun en fjerdedel af eleverne har fået ordentlig hjælp, så ringer alarmklokkerne,” siger Per Påskesen, uddannelseschef i Dansk Metal.
Han retter samtidig en skarp kritik mod arbejdsgiverne, som skal være mere opsøgende og tage flere lærlinge.
”Arbejdsgiverne venter på, at lærlingene banker på døren. Hvis de vil have faglært arbejdskraft, nytter det ikke. De skal ud på skolerne og rekruttere,” siger Per Påskesen.
”Ikke på elevernes skuldre”
Det er skuffende, at så få elever har fået en god hjælp til praktiksøgningen, mener Mie Hovmark, formand for Erhvervsskolernes ElevOrganisation, EEO.
”Det er ikke godt, når skolerne ikke hjælper som forventet, og jeg er skuffet over resultatet. Det skal ikke kun være på elevernes skuldre at finde en praktikplads,” siger Mie Hovmark.
Det skal være et samspil mellem skoler, elever og virksomheder, der er med til at skaffe praktikpladser til eleverne. Men særligt virksomhederne skal mere frem i skoene, mener hun.
”Virksomhederne skal i den grad være mere opsøgende. De skal ud og præsentere deres virksomhed på skolerne og snakke med eleverne,” siger Mie Hovmark.
Virksomheder skal åbne øjnene
I Dansk Industri mener man ikke, at virksomhederne læner sig tilbage og venter.
Men der er brug for, at virksomhederne er bedre til at åbne deres horisont omkring muligheden for at tage elever, siger Lone Folmer, der er erhvervsuddannelseschef i Dansk Industri.
”Vi ser gerne, at virksomhederne ansætter alle de elever, de har mulighed for og er synlige omkring deres åbne pladser. Samtidig ved nogle virksomheder ikke, at man kan have elever på flere af sine virksomhedsområder, eksempelvis IT-elever i administrationen. Det skal de have at vide”, siger hun.
For et par uger siden blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om at afsætte 95 millioner kroner til at styrke indsatsen.
De penge skal blandt andet bruges til at ansætte konsulenter på erhvervsskolerne, der skal hjælpe med at matche elever og virksomheder.
”Det er godt, at der kommer en mere personlig rådgivning af den enkelte elev. De nye konsulenter kan være med til at få flere elever ud i praktikpladser,” siger Per Påskesen fra Dansk Metal.
Skoler: Vigtigt at eleverne er aktive
Erhvervsskolerne afviser kritikken. Det er en glidebane, at ansvaret for at finde praktikpladser i stigende grad havner hos skolerne, mener de.
"Det er vigtigt, at eleverne gør en aktiv indsats for selv at finde en plads, og vi hjælper dem, der har problemer med det," siger Peter Amstrup, der er formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne.
Han mener ikke, at undersøgelsen giver et retvisende billede af virkeligheden på erhvervsskolerne.
"Halvdelen af eleverne svarer, at de ikke fik hjælp fra deres skole. Hvad skulle de også bruge den hjælp til, når de selv har kunne finde en plads," spørger Peter Amstrup.
I hvilken grad fik du hjælp fra erhvervsskolen, da du søgte praktikplads? (svarene er i procent)
Meget høj grad - 12
Høj grad - 12
Tilpas - 22
Lav grad - 19
Meget lav grad - 27
Ved ikke - 9
Fakta om undersøgelsen:
Dansk Metal har i perioden 27/8 - 8/9 foretaget en elektronisk rundspørge til 1.176 elever på et hovedforløb på en erhvervsuddannelse indenfor Dansk Metals organisationsområde.