I løbet af sommeren er der blevet sat ild til over 120 skoler rundt om i Kenya, og samtidig er et stort antal elever blevet anholdt for at stå bag de mange ildspåsættelser.
De nedbrændte skoler er et direkte resultat af en kritisk stemning mellem elever og skolesystemet.
Myndighederne har aflyst elevernes ferie og forsøgt at slå hårdt ned på omfattende eksamenssnyd, og lærernes fagforening truer med strejke.
Flere tusinde skoleelever rundt om i Kenya mangler nu lokaler til undervisning, og myndighederne forsøger at finde en løsning på konflikten.