Elev lokket til at skrive under på sin egen opsigelse
En jysk kontorelev blev efter en sygdomsperiode lokket til at skrive under på ophævelsen af hendes uddannelsesaftale. Men den gik ikke fastslog byretten. Nu skal virksomheden betalte godtgørelse på 15.000 kroner.
En underskrift er ikke altid gældende. I hvert fald ikke, når den bliver sat under falske forudsætninger. Det må en jysk virksomhed nu sande efter en dom i Retten i Esbjerg.
En underskrift er ikke altid gældende. I hvert fald ikke, når den bliver sat under falske forudsætninger. Det må en jysk virksomhed nu sande efter en dom i Retten i Esbjerg. Foto: Scanpix / Iris


Når du har sat din underskrift på en aftale, hænger du på normalt den. Men i en ny dom fra Esbjerg gik det helt modsat. En jysk virksomhed er nemlig blevet dømt til at betale en godtgørelse på 15.000 kroner til en kontorelev, som blev vildledt til at underskrive ophævelsen af hendes uddannelsesaftale - altså hendes praktikansættelse.

Eleven begyndte i efteråret 2011 i praktik som kontorassistent på en industrivirksomhed. Ved årsskiftet blev hun sygemeldt, men genoptog arbejdet på nedsat tid efter tre uger.

I marts 2012 blev hun dog indkaldt til en samtale med virksomhedens direktør. Han fortalte, at han på grund af sygefraværet kunne ophæve hendes ansættelse øjeblikkeligt, men at de kunne aftale, at hun selv underskrev ophævelsen. Så ville hun få løn til udgangen af april 2012. Derfor valgte eleven at skrive under på opsigelsen, selvom hun hverken fik betænkningstid eller blev opfordret til at kontakte fagforeningen HK/Privat, som hun var medlem af.

Elever kan ikke fyres

Men i udgangspunktet kan en elevs uddannelsesaftale slet ikke opsiges, når prøveperioden er overstået. Da eleven selv skrev under på sin opsigelse, skete det derfor under falske forudsætninger. For havde hun nægtet at skrive under, ville hun nemlig stadig have haft ret til erstatning for uretmæssig opsigelse.

- Direktøren bildte eleven ind, at hvis hun ikke skrev under på aftalen, ville han kunne sige hende op med det samme, så hun ikke fik løn fra dagen efter. Men han havde ikke noget grundlag at ophæve uddannelsesaftalen på, og derfor var oplysningen, han gav, forkert, siger Klara Hoffritz, advokat i HK/Privat.

Hun finder det problematisk, at eleven ikke fik betænkningstid eller mulighed for at tale med sin fagfornening.

- Hun blev altså ført bag lyset til at skrive under på en aftale, som stillede hende dårligere, end hun ellers ville have gjort, siger advokat Klara Hoffritz.

Tabte først sagen

Sagen blev først ført i Tvistighedsnævnet, der tager sig af elevsager. Her tabte fagforeningen sagen, men vandt efterfølgende i byretten i Esbjerg. Derfor skal virksomheden betale 15.000 kroner til eleven. Pengene dækker det tab, eleven har lidt ved at blive forsinket i sin uddannelse. Hun har i forvejen fået erstatning for selve afskedigelsen efter et forlig.

Selvom 15.000 kroner ikke er et stort beløb, er det i principielle i sagen vigtigt, mener HK/Privat.

- Det er af stor principiel betydning, at dommen tilsidesætter underskriften, der er sat på falske forudsætninger, så eleven får ret i sagen. Det er endnu et eksempel på de ufine metoder, som en del arbejdsgivere bruger til at slippe af med deres elever, og det gør vi alt for at sætte en prop i, siger Klara Hoffritz, advokat i HK/Privat.

Eleven har ikke ønsket at stå frem med navn. Avisen.dk er bekendt med hendes identitet og har gennemlæst hele dommen fra Retten i Esbjerg.

faktaboks

Det sagde retten:

Retten lægger videre til grund, at sagsøgte burde have givet sagsøger mulighed for betænkningstid, herunder at kunne rådføre sig med sin fagforening, før hun skulle træffe afgørelse om en gensidig ophævelse af uddannelsesaftalen eller en afskedigelse. I den forbindelse lægger retten også vægt på, at sagsøgtes direktør undlod at oplyse sagsøger om, at såfremt hun blev afskediget, og således ikke accepterede en gensidig ophævelse af uddannelsesaftalen, ville hun fortsat få udbetalt minimalerstatning.

Det siger loven:

Så snart kuglepennen har sat underskriften på papiret, er en aftale normalt gældende. Men det gælder ikke altid. For hvis du for eksempel er blevet vildledt til at skrive under, er aftalen ikke gældende alligevel. Det står i Aftaleloven:

  • Aftalelovens § 30. En viljeserklæring er ikke bindende for afgiveren, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, har fremkaldt den ved svig eller har indset eller burdet indse, at den var fremkaldt ved svig fra tredjemands side.
  • Aftalelovens § 36. En aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvis, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Det samme gælder andre retshandler.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.