Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Elendigt sprog truer småbørns fremtid

Ny stor undersøgelse. Hver sjette af de mindste børn er så langt bagefter sprogligt, at de ikke kan lære at læse, når de kommer i skole.

7. jan. 2010 kl. 16:41 (opdateret kl. 18:53)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Tre-årige unger taler ikke pænt nok. Og det handler altså om at sætte ord sammen til sætninger. Ikke om deres opdragelse.
Tre-årige unger taler ikke pænt nok. Og det handler altså om at sætte ord sammen til sætninger. Ikke om deres opdragelse. Foto: colourbox.com
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen

Du lege med mig?

Hver sjette 3-årig har et så dårligt sprog, at de kan få brug for ekstra hjælp, hvis de skal klare sig, når de kommer i skole.

Det viser den første store undersøgelse af børnehavebørns sproglige udvikling, som Center for Børnesprog på SDU har lavet.

"Der er en tæt sammenhæng mellem barnets talesprog og barnets mulighed for at lære at læse i skolen," konkluderer Dorte Bleses, lektor og ph.d. på SDU efter undersøgelsen.

Det er dog ikke alle småbørn med sprogproblemer, der har brug for hjælp fra en talepædagog, sådan som det er praksis i dag.

Undersøgelsen viser nemlig, at blot 15 procent af børnene i 3-års alderen, der taler babysprog alt for længe, får problemer senere i livet.

Forskerne vil derfor bruge undersøgelsen til fremover bedre at finde netop de børn, så de kan få bedre hjælp.

"Undersøgelsen kan vi bruge til at tilrettelægge den sproglige indsats, som de her børn har brug for," siger Dorthe Bleses.

Men når alt kommer til alt, bør forældre og pædagoger hjælpe børnene, før der bliver brug for talepædagogen.

"Det handler også om at udnytte de forskellige kilder, der er til at præsentere børnene for at udvikle sprog og til at lære dem om verden med. Og det er jo for eksempel bøger og i det hele taget det at deltage i sociale aktiviteter," påpeger lektoren.

Tidligere troede forskerne, at børn af forældre med kort eller ingen uddannelse, har sværest ved at få et ordentligt sprog. Men sprogundersøgelsen - der har lyttet til 13.000 børn - viser, at børn i alle sociale lag kan have svært ved at få tingene sagt på den rigtige måde.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites