Avisen.dk
Nyhedsbrev | Opret profil | Log ind | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

EL: Sygeplejersker skal have førstehjælp

Sygeplejersker lærer ikke nødvendigvis førstehjælp på studiet. Gakket, mener Enhedslisten.

1. aug. 2012 kl. 10:03 (opdateret kl. 10:16)
Start et spil på Spigo.dk
Spil
Fatalt, at vi ikke lærer det under uddannelsen, mener formand for Sygeplejerskestuderendes Landssammenslutning.
Fatalt, at vi ikke lærer det under uddannelsen, mener formand for Sygeplejerskestuderendes Landssammenslutning. Foto: Colourbox

Nyuddannede sygeplejersker kan ikke nødvendigvis give hjertemassage og kunstigt åndedræt. Det lærer de nemlig ikke under deres uddannelse.

- Det er jo fuldstændig gakket, at sygeplejersker i dag ikke er garanteret førstehjælp under deres uddannelse, siger Enhedslistens uddannelsesordfører, Rosa Lund.

Hun mener, at det bedste vil være, hvis det bliver skrevet ind i bekendtgørelsen for sygeplejerskeuddannelsen, at førstehjælp skal være en obligatorisk del af uddannelsen.

Forslaget hilses velkommen af de sygeplejerskestuderende.

- Vi lærer ikke hjerte-lungeredning, og det er fatalt, for når vi er i praktik, står vi helt alene med patienterne, og hvis de falder om, kan vi ikke gøre noget, siger Marie Nagel Christensen, der er formand for Sygeplejerskestuderendes Landssammenslutning.

Hun fortæller, at mange sygeplejerskestuderende selv betaler for kurser i førstehjælp.

Enhedslisten spurgte sidste efterår uddannelsesminister Morten Østergaard (R), om han ville gøre førstehjælp til en obligatorisk del af uddannelsen til sygeplejerske.

Det fremgår af ministerens svar, at han ikke mente, at det var nødvendigt at lave bekendtgørelsen om.

- Hensigten er, at de studerende (...) samlet vil opnå en viden, der gør, at de som færdiguddannede professionsbachelorer i sygepleje vil have de nødvendige færdigheder til at yde førstehjælp, lød Morten Østergaards svar.

Men Morten Østergaard lovede samtidig at gå i dialog med uddannelserne for at sikre, at alle sygeplejersker kan, hvad der svarer til førstehjælp, når de er færdige på studiet.

Men ifølge Rosa Lund er der ikke sket noget.

- På nogle skoler bliver man tilbudt et kursus, andre steder får man slet ikke tilbudt noget. Vi vil gerne have, at alle sygeplejerskestuderende får det, for det giver sikkerhed både for de studerende og for patienterne, siger Rosa Lund.

Læs også: Sådan er uddannelsen til sygeplejerske

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
DEBAT OM ARTIKLEN
For at kommentere skal du være logget på Facebook. Logges på via "Kommenter via...", genindlæs siden
01.08-2012 | 23:59 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
© Copyright 2013, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites