EL beskylder Mette F. for vildledning om udlændingestramning
Johanne Schmidt-Nielsen mener, at regeringen i 2015 indførte udlændingestramninger under falsk forudsætning.
Da regeringen i 2015 gjorde det nemmere at inddrage opholdstilladelsen for flygtninge, der ikke var omfattet af Flygtningekonventionen, skete det under falske forudsætninger, mener Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten.
Da regeringen i 2015 gjorde det nemmere at inddrage opholdstilladelsen for flygtninge, der ikke var omfattet af Flygtningekonventionen, skete det under falske forudsætninger, mener Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Scanpix 2016/Scanpix


Da daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) i 2015 gjorde det nemmere at inddrage opholdstilladelsen for flygtninge, der ikke var omfattet af Flygtningekonventionen, skete det under falske forudsætninger.

Det mener Enhedslistens udlændingeordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, ifølge Information.

Et svar fra Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet dokumenterer ifølge avisen, at lovbemærkningerne til Mette Frederiksens lovforslag ikke var rigtige.

- Mette Frederiksen har fået vedtaget lovforslaget under falske forudsætninger. Det er vildledning. Regeringen tegner et billede, som ikke er sandt, siger Johanne Schmidt-Nielsen og tilføjer:

- Det gør man for at få et lovforslag med potentielt voldsomme konsekvenser til at glide igennem.

Tilbage i 2014 fremlagde Justitsministeriet et lovudkast, hvor SR-regeringen ville indføre en tredje og ny kategori for flygtninge: Midlertidig beskyttelsesstatus.

De to øvrige niveauer for beskyttelse var konventionsbeskyttelse og beskyttelsesstatus.

I forbindelse med forslaget skulle der også tages stilling til, hvad der skulle til, før en opholdstilladelse givet efter den nye status kunne inddrages.

Ifølge bemærkningerne var kravet, at forbedringerne i hjemlandet skulle være "fundamentale, stabile og varige ændringer." Det kaldes for Flygtningekonventionens "ophørsgrunde".

Ifølge lovbemærkningerne var hverken beskyttelsesstatus eller midlertidig beskyttelsesstatus omfattet af Flygtningekonventionen. Dermed behøvede ophørsgrundene ikke være helt indfriet.

Her satte vildledningen ifølge Johanne Schmidt-Nielsen ind.

Lovbemærkningerne noterede nemlig, at dette allerede var gældende ret, "uanset at Flygtningenævnet i visse tilfælde synes at have anlagt en anden praksis".

En gennemgang i Flygtningenævnet har dog siden vist, at nævnet aldrig har inddraget en opholdstilladelse uden at stille de gældende krav som ophørsgrunde.

Asylchef i Dansk Flygtningehjælp Eva Singer mener heller ikke, at Folketinget blev korrekt informeret.

- Det er ærgerligt, at Folketinget ikke har haft mulighed for at forholde sig til det her punkt, da det behandlede loven, siger hun til Information.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.