"Ekstrem bekymring:" Masselukning truer statslige arbejdspladser
Det er selvmodsigende, at regeringen vil have mere vækst i yderområder, men kræver besparelser, mener skoler.
Professionshøjskoler rundt om i landet kan bilve tvunget til at lukke uddannelsessteder og studiepladser på grund af besparelser.
Professionshøjskoler rundt om i landet kan bilve tvunget til at lukke uddannelsessteder og studiepladser på grund af besparelser. Foto: JENS DRESLING/POLFOTO


En gevaldig sparekniv skal svinges over professionshøjskolerne, og kravene er så store, at de kan tvinge en lang række små uddannelsessteder i provinsen til at lukke, skriver Berlingske.

Besparelserne er resultatet af en beslutning om, at de videregående uddannelser de kommende år skal spare flere milliarder kroner, men det modarbejder fuldstændig regeringens ønske om samtidig at skabe vækst og liv i yderområderne, lyder kritikken.

- De her uddannelser er også statslige arbejdspladser. Det er, som om man fra politisk side saver den ene af de grene, man sidder på, over, mens man forsøger at få den anden til at vokse, siger Camilla Wang, rektor ved University College Sjælland (UCSJ), til Berlingske.

Hun frygter, at halvdelen af UCSJ's seks uddannelsessteder bliver lukket, fordi skolen skal spare millioner af kroner.

Også University College Capital (UCC) advarer om, at der ifølge Berlingske er "reel fare" for, at godt 250 studiepladser på Bornholm må lukke, så der ikke længere bliver uddannet lærere, pædagoger og sygeplejersker på øen.

På Bornholm er borgmester Winni Grosbøll (S) "ekstremt bekymret", og samme meldinger kommer fra regionale politikere rundt om i landet.

Ifølge formand for Region Sjælland Jens Stenbæk (V) vil det ramme Sjælland hårdt, hvis der bliver færre uddannelsessteder.

- Bliver der længere mellem uddannelserne og færre uddannelser, så er det et attentat mod den regionale erhvervsudviklingsindsats, der er aftalt mellem uddannelserne og erhvervslivet, siger han til Berlingske.

De kommende fire år skal professionshøjskolerne årligt beskære budgetterne med to procent. Frem til 2019 bliver det samlet til cirka 842 millioner kroner. Alene i 2019 beløber det sig til mere end 340 millioner.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.